Posting 4

14. april 2006

Nå, men det gik ikke så slemt, som det kunne have gjort. I slutningen af min sidste posting kunne jeg se frem til en kold nat i telt efterfulgt af en kølig morgen, hvor jeg skulle pakke et formodentligt vådt telt sammen. Mens jeg satte en tortilla con choritzo til livs, som for resten var det første rigtige måltid, jeg havde fået siden i går, kom hospitaleraen over til mig og sagde, at det ville blive koldt at sove i telt, og at jeg kunne sove på gulvet i refugiet! Jeg var henrykt. Det var selvfølgelig ikke ideelt at sove på gulvet, men det var uendelig meget bedre end at sove i telt!

Jeg er nu mere end 200 km fra Santiago. Har haft et par (for mig) megalange dage. Boede på et skønt kloster i Samos. Dagen efter gik jeg kun 9 km, eftersom jeg af en eller anden grund var meget træt. Det kunne dog betale sig, idet jeg fandt et dejligt privat refugio i Triacastela, meget gæstfrit. Jeg var så tidligt på den, at jeg kunne nå at vaske alt mit tøj plus håndklæde (og for resten, Linda, også sokker!), og det kunne nå at tørre. Et af problemerne for pilgrimme er at vaske og tørre tøj. Vejret er fortsat solrigt, men jeg har et problem med min sololie – faktor 60. Problemet er ikke så meget, at den ikke beskytter min hud; det er mere, at jeg, efter at have smurt den på, ligner en, der kandiderer til partiet som Madame Butterfly! Det er alt sammen udmærket, men jeg har ikke det tilhørende sorte hår og kimono – det ville nok ikke være en passende påklædning på Caminoen. Til sidst blev jeg træt af at ligne et spøgelse og købte noget lotion i stedet. Den kostede guddødemig € 22! Mere end hvad jeg har brugt på overnatning, mad og øl/kaffe! Kvinde, dit navn er forfængelighed!

I går opdagede jeg, at jeg havde vandret i 36° C varme om eftermiddagen. Jeg undrede mig over, at jeg var så udmattet, da jeg ankom til Villafranca. Derfor op kl. 6 her til morgen og på Caminoen kl. 7 – det tidligste indtil nu, men heldigvis blev det ikke så brændende hedt, så jeg gik 30 km i dag. Åh, jeg havde nær glemt det. I Samos traf jeg en dame ved navn Margaret. Hun er ven af nogle damer, som jeg mødte på pilgrimssammenslutningens kontor i London, og de havde åbenbart sagt, at hun skulle holde udkig efter mig. Tak for det. Det var rigtig rart at møde et venligt ansigt – misforstå mig ikke, der er masser af venlige mennesker på Caminoen, men det er nu noget særligt med én, der kigger specielt efter dig. Vi fik desværre ikke lejlighed til at snakke ret meget sammen, men det var dejligt.

Sætter et ordentligt måltid mad til livs på en restaurant i Molinaseca. Håber at nå Rabanal i morgen, selv om det måske er for ambitiøst, eftersom det er 1000 højdemeter op til det højeste punkt på Camino Frances, og så et par hundrede højdemeter nedad, før jeg er der. Men hvem ved – mine ben og fødder kan måske klare turen! For resten, hvis du ikke allerede har gjort det, så vær rar at donere! Pas på jer selv.

Posting 3 Posting 5