Posting 5
Jeg klarede den til Rabanal! På trods af alle odds. Sov
rigtig dårligt – der var to olympiske mestre i snorken at slås med, og desuden
regnede det hele natten, så jeg var bekymret for, om stien måske ville være
dårlig at gå på. Opstigningen var ret hård, men det dårlige vejr, der var til
en start, blev hurtigt bedre. Kl. 13 skiftede vejret dog igen, og jeg vandrede
i tåge. Heldigvis kunne man tydeligt se Caminoen. Jeg traskede af sted, og regnen kom og gik.
Mest regn! Men det var ikke tung regn – bare vedholdende! Desværre var der
ingen bar, da jeg nåede det højeste punkt – i modsætning til turen ud af
Triacastela for et par dage siden, hvor der meget passende var en bar på det
højeste punkt (Alto de Poio). Vejret var så smukt den dag, at jeg kunne sidde
udenfor med en kold øl og nyde udsigten. I hvert fald var jeg lettet over at nå
Rabanal, og at der var plads på pilgrimssammenslutningens refugie. Flere pilgrimme,
som jeg havde mødt undervejs, havde talt om den varme velkomst, man fik her, og
det var sandelig også min oplevelse. Spiste aftensmad og ville derefter til
Påskemesse, men ak, jeg gik ud som et lys efter aftensmaden og vågnede ikke
igen før
Jeg er nu ca. 350 km fra Santiago. Har mødt en masse forskellige mennesker, bl.a. en australsk dame, som måske vil mødes med mig igen i Frankrig, efter at hun har gået sin Camino. Tilbragte en hviledag i León. Havde planlagt to, men ved kun at holde én er jeg à jour tidsmæssigt. Jeg tror, at hvis jeg havde taget to hviledage, ville jeg ikke have været i stand til at komme i gang igen! Forlod León over middag og skulle gå 18 km. Jeg troede ikke, jeg ville klare den til Mansilla de las Mulas, men det gjorde jeg. Mansilla de las Mulas er en sød lille by, og refugiet er meget gæstfrit. Gik 26 km i dag. Fødderne er OK, men rygsækken føles tung. Det lader til, at min vandreplan er mere ambitiøs, end jeg troede. Det var meningen, at jeg skulle ”tage det roligt”. Kunne stadig godt tænke mig at ankomme til Rom inden udgangen af juli, så jeg håber at komme i bedre form og være i stand til at vandre mere end ca. 25 km pr. dag uden at kollapse.