Posting 6
Tager endnu en hviledag her. Efter sidste posting fortsatte vejret med at være solrigt, men på grund af terrænet blæser der en vind, og de første par dage var det en smule koldt; derefter blev det behageligt, idet blæsten gjorde, at det ikke blev for varmt. Men i går og i dag har det været bitterligt koldt. Anede ikke, at det ville blive så koldt den dag, jeg gik til Burgos, så jeg tog ikke mine overtræksbukser på. Det tog mig næsten en time at tø mine ben op under min formiddagskaffepause!
Har pludselig en række daglige ’overskrifter’. En dag ’gik jeg gennem en screen-saver’ – du ved den slags, der leveres med et meget kendt PC system (som ikke er vildt populær hos alle)! Landskabet var bølgende bakker dækket af en bevoksning, som lignede højt græs i en utrolig, næsten unaturlig lysegrøn nuance. Sammen med den meget blå himmel fik det én til at føle, at man var i et land farvelagt med unaturligt klare farver af en tegneserietegner! Den næste dag var overskriften ’vandring i behagelige gamle slippers’! Skønt de er af læder, var mine støvler efterhånden blevet som et par gamle sutsko, der på behageligste vis holdt mine fødder varme. Men ak, de gamle sutsko var ved at gå op i limningen! Sålen havde fjernet sig fra overlæderet i tåen. Jeg havde limet dem en gang allerede i León, men åbenbart ikke godt nok. Nå, men købte mere lim i dag og vil prøve at gøre det bedre næste gang.
Næste ’ordbid’ (modsat ’lydbid’) var ’nyheden om min rejse går forud’. Det var en ganske bizar oplevelse! Jeg gik over en bro på vej fra Fromista til Castrojeriz (25/4-2006), hvor jeg mødte et par engelsktalende pilgrimme. Da jeg fortalte dem, hvorfor jeg gik den forkerte vej, sagde en af dem: ”Åh, dig har jeg hørt om”. Jeg kunne ikke forstå hvordan, men huskede så, at jeg havde mødt en tysk cyklist, som havde været i Santiago og nu var på vej hjem. Jeg mødte ham, som jeg var på vej ned fra O’Cebreio, og han var på vej op. Vi sludrede lidt, og han havde åbenbart efterfølgende fortalt andre om min vandring. Den næste morgen ved morgenmaden på refugiet mødte jeg faktisk en italiensk fyr, som også havde hørt om mig gennem samme tyske cyklist!
’Vækket til lyden af gregoriansk sang’. Det var på refugiet i Castrojeriz. Aftenen før, da jeg ankom, havde hospitaleroen fortalt, at han vækker pilgrimmene på et bestemt tidspunkt, og kort efter serverer kaffe. Jeg var vågen, men lå og ventede på vækningen, da jeg pludselig hørte en lyd, som langsomt blev kraftigere. Det var messende munke. Jeg vidste ikke, at vi var så tæt på en kirke. Jeg lå og overvejede at stå op og besøge kirken, da hospitaleroen kom ind og åbnede persiennerne. Musikken kom fra højttalere over hele refugiet! Det var vores vækning! Absolut den smukkeste måde at blive vækket på, jeg endnu har oplevet. Jeg takkede ham, før jeg tog af sted. Det var de berømte munke i Silas klostret, som messede.
Det var alt for denne gang. Nej, for resten, dagen efter min
sidste posting, hvor jeg skrev, at jeg gerne ville ankomme til Rom i juli,
faldt jeg i brusebadet og har nu et pragteksemplar af et blåt mærke, som først
var ca. 7 x