Posting 9
Åh, sikken luksus! Her er jeg på et rigtigt godt hotel i Jaca, Hotel La Paz, som fuldt ud lever op til sit navn. Det koster kun € 31 pr. nat for et enkeltværelse, men for de penge har jeg et dejligt stort rum, stort nok til 3 enkeltsenge og et lille skrivebord (med et TV apparat) og en lænestol samt et rummeligt garderobeskab og et stort badeværelse med bidet! (Jeg har altid syntes, at bideter var glimrende til at afkøle varme fødder i). Og så er der oven i købet en ’salon’ med TV, hvor jeg sidder og skriver dette. Endvidere er der adskillige opstillinger af borde og stole, en sofagruppe med sofabord, 2 racing spil af spillehalstypen samt et billardbord.
Heldigvis er der kun mig for øjeblikket, ellers kunne stemningen være helt det modsatte af ’Paz’!
Jeg har nu gået nonstop, siden jeg forlod Burgos den 29.
april. Det var meningen, at jeg skulle have en hviledag i Puente la Reina, men besluttede
at fortsætte, som jeg skrev i min sidste posting. Besluttede at stoppe i Jaca,
selv om jeg er 7 dage bagud i forhold til min planlægning. Jeg prøver mentalt
at ’rive planlægningen i stykker’, eftersom jeg jo godt kan se, at jeg ikke kan
gå de
Nedgangen i antallet af pilgrimme har været drastisk, lige som stigningen i temperaturen har været det. Hvor jeg på Camino Frances mødte 20-30 eller endnu flere pilgrimme i timen, møder jeg nu 10-15 om dagen. Faktisk er det flere, end jeg havde forventet. Refugierne er tilsvarende mindre.
Vejret er en smule uforudsigeligt. De sidste par dage har
temperaturen været ret høj om eftermiddagen, sandsynligvis et sted i 30erne, og
hvis der ikke er nogen vind, er det meget meget vanskeligt at gå. Rygsækken
synes at være dobbelt så tung, og i går overvejede jeg at skaffe mig af med
sovepose, liggeunderlag og telt. Jeg vil helt sikkert blive nødt til at starte
senest
De sidste par dage er jeg vandret gennem meget forskellige
landskaber. Nogle af turene har været meget smukke – hen over en udtørret
søbund med nogle mærkelige små bakker som et månelandskab. Jeg ville ikke have
anet noget om det, hvis det ikke var for noterne i CSJ guiden – tak til
forfatterne. Meget af turen har været i et temmelig fladt landskab med kun få
bakker op og ned, og det gik så godt forleden dag, at jeg ved en fejltagelse
gik forbi min destination (lad vær’ med og spørge)! Den dag mødte jeg også en
flok får, som jeg antager var på vej til et andet græsningsområde. Jeg mente,
det var bedst at gå til side. Jeg havde en forestilling om, at fårene ville
spredes og løbe i den modsatte retning. De betragtede mig da også med en vis
ængstelse, og et par af dem så ud, som om de var ved at stikke af. Det skønne
var, at jeg den dag gik
Jeg ved, at jeg vil se tilbage på Jaca med kærlige tanker, fordi jeg her omsider fandt et par ordentlige indersokker! Mit første par opgav ånden i Burgos, og jeg spildte en masse tid der med at prøve at finde et andet par. Tilsyneladende bruger spaniere ikke sådan nogen. Jeg må her lige forklare, at jeg foretrækker at have to par sokker på – et tykt ydre par og et tyndere indre par med Cool Max teknologi. Man vasker indersokkerne hver dag. De tørrer hurtigt, så jeg altid har et par rene sokker på inderst. Cool Max sikrer også, at fødderne altid er tørre. Ydersokkerne vasker jeg hver anden dag; de kan nemlig være to dage om at tørre. Men kunne jeg finde et par ordentlige indersokker? Nej, ikke engang i en stor by som Burgos. Jeg var oven i købet i et indkøbscenter uden for byen, hvor de havde de rigtige sokker – de sælges til cyklister. Desværre varede de kun ca. en uge. Så fandt jeg i Estella et par andre lette sokker af den rigtige type, men de kunne ikke holde mine fødder tørre. Heldigvis havde jeg ikke smidt cykelsokkerne ud endnu, så jeg havde stadig et par i reserve! Omsider fandt jeg her i Jaca, hvad jeg søgte, så nu har jeg igen et par ordentlige sokker – dette kan synes trivielt for jer, kære læsere, men jeg kan forsikre jer om, at på en rejse som denne er sokketeknologi af allerstørste betydning!
Og nu til noget helt andet – jeg har netop fundet en irsk bar, men den åbner ikke før kl. 18, så nu håber jeg at øge mit galleri af Guinness. (Barrie, du kan forvente at få en MMS).
Åh, jeg havde nær glemt det – igen noget andet – der er to andre pilgrimme derude, James og Tom. De vandrer til Jerusalem for Fred. James har allerede gået en del af den vej, jeg skal gå. (Han gik fra London til Rom og endnu længere). De har en hjemmeside - www.walkingtojerusalem.org – som er meget interessant læsning. Og her tror jeg, at jeg er i knibe, når jeg farer vild eller ikke kan finde en butik, der har åben på det rigtige tidspunkt. De to fyre vandrer efter kort fra 30’erne og må nogle gange leve af brød og ost i flere dage ad gangen!
Så pas på jer selv.