Beretning for året 2009, Sektionens 69. sæson.

 

Denne beretning er en gentagelse af de tidligere års beretning med smår ændringer!

 

Generelt om O-sporten i 2009.

 

Der er vist ikke så meget at sige om året. Strukturen i de almindelige løb diskuteres.

 

Gåsehusløbene.

 

Gåsehusløbene har haft meget svingende deltagelse, men de fleste har været pænt besøgt. Vi har haft 5 træningsløb i både forår og efterår. Generelt er deltagerantallet været pænt men enkelte løb har været småt besøgt. Ind imellem er det måske svært at finde banelæggere. Vi har stadig adgang til Allerøds kort. Vores modydelse er alene, at Allerød kan deltage i vore løb, og der kommer ingen!.

 

Divisionsturneringen.

 

I år har vi deltaget i en kombination med Vinderød og Fredensborg. Vi har haft dårligt fremmøde og klaret os dårligt.

 

De Åbne løb.

 

Jeg kan kun sige de samme bemærkninger, som jeg plejer. Vi mangler 5 til 10 medlemmer, som sætter O-løb så højt som sport, så de vil deltage i en del løb. Jeg synes det er en skam. der ikke er flere, som deltager, for det er spændende at komme ud og se nogle andre skove end Ravnsholt. Jeg ved ikke hvad vi kan gøre for at få nogle flere ud på de åbne løb. Helge er begyndt at køre nogle løb i MTB-orientering. Det er også en mulighed. Mon det var noget for andre? I øvrigt er Helge meget aktiv. Han løber også en del natløb.

 

Stifinderløbet.

 

Vi arrangerede løbet i Ravnsholt den 5. april. Det var det 64. Stifinderløb. Vi havde en dejlig stævneplads på Kattehaleengen. Vejret var lidt råt, men det var et rigtig godt løb. Det var igen en lille skov, så banelægningen var vanskelig, men resultatet blev vist meget godt, for der var tilfredshed med løbet hos deltagerne. Vi havde en urutineret banekontrollant, og der var faktisk et par fejl, som først blev fundet da vi satte poster ud om lørdagen. Heldigt! En stor tak til alle der hjalp til. Vi har også brug for alle, når vi skal lavet sådan et løb. Det er dejligt at vi kan kalde på både familie og venner. Vi har allerede forpligtet os til at lave et løb næste år. Det bliver den 18. april i formentligt ved Avnstrup. Løbet er samtidigt Sjællandmesterskab. Jeg siger måske, da det har vist sig, at Spring Cup skal være der i 2011, og det vil betyde, at eliteløbere, der starter i 2010 ikke kan deltage i 2011.  I maj skal vi byde på løb i 2010. Jeg mener, at det er væsentligt for os at fortsætte med at lave Stifinderløb, så derfor vil styret fortsætte med at lægge billet ind på at arrangere løbet. Generalforsamlingen kan naturligvis beslutte noget andet.

 

 

Klubmesterskab.

 

Vi havde i år valgt et kredsløb i Tisvilde den 18. oktober. Banerne var rimeligt vanskelige. Dameklasse blev vundet af Birgitte Sørensen. Hos herrerne blev Helge Tillingsøe klubmester igen. Tillykke til begge.

 

Fremtiden.

 

Som jeg har flettet ind under de foregående punkter, så har styret ikke planlagt store ændringer. Spørgsmålet er stadig om vi skal prøve at indlægge noget MTB-O ved et træningsløb. Man anvender et forenklet kort, og posterne skal ligge ved stier. Stierne er jo også på et almindeligt kort, så det kunne måske flettes ind i et almindeligt Gåsehusløb.

 

Ronald Clausen.