D A N S K E   S T U D E N T E R S   R O K L U B’s

o r i e n t e r i n g s s e k t i o n

Medlem af DOF under DIF

 

INSTRUKTION

 

Det 64. Stifinderløb

Søndag den 5. April 2009

i Ravnsholt Skov

Kredsløb / Stævneklassifikation: A Lang ]]]

Kørevejledning

Kantparkering langs Blovstrød Teglværksvej henholdsvis på parkeringsplads ved firmaerne IBM / Novo Nordisk på Sortemosevej 21 beliggende nær Blovstrød by, Allerød Kommune. Krak kort: 85 J5-6 og K5-6. Punkt B på GoogleMap

Oversigt

Stævneplads er beliggende på åbent område øst for Ravnsholt Skov og sydvest for Allerød Sø/Kattehale Mose. Der er adgang til fods ad rød/hvid snitzlet rute fra P-plads via tunnel under S-banen. I tunnelerne ligger tipvognsspor. Kørsel på disse spor skal respekteres. Ved gult blinklys ved indgang til en tunnel skal sporet straks forlades, idet det angiver, at der kommer tog på dette.

Bade- og omklædningsfaciliteter forefindes ikke.

Et primitivt toilet med mulighed for hånddesinfektion etableres i forbindelse med Stævnepladsen.

Kiosk med begrænset varesortiment forefindes på Stævnepladsen.

Børneaktivering forefindes på Stævnepladsen.

Afstande

Afstand fra den fjerneste af parkeringspladserne til Stævnepladsen er ca. 1500 m. Ruten er markeret med rød/hvid snitzling.

Afstand fra Stævnepladsen til start er ca. 150 m. Ruten er markeret med blå

snitzling.

Mål er beliggende umiddelbart ved Stævnepladsen.

Klasser

Banernes start, længde og postantal fremgår af Klasseoversigten.

Væske findes på baner i henhold til klasseoversigten. Væskeposters placering fremgår af postbeskrivelsen. Væsken er vand.

Kontrol/

Kontrolsystem

SportIdentsystemet anvendes for alle baner med undtagelse af børnebane. Lejebrikker for forhåndstilmeldte udleveres ved start i forbindelse med fremkald

Det er den enkelte løbers eget ansvar at kontrollere, at der anvendes den brik, som vedkommende er anmeldt med.

Kortet indeholder felter til kontrolklip. Disse benyttes, ifald den elektroniske registrering på en post ikke fungerer.

Kortet

Banerne gennemføres på farveprint af udsnit af O-kort (Ravnsholt Skov). Kortet er tegnet 2008 og har en ækvidistance på 2,5 m. Alle baner anvender målestok 1:10.000.

Vildtlommer er indtegnet på kortet.

Kort er pakket i plastlomme.

Ved start er opsat løbskort med samtlige vildtlommer indtegnet.

Postbeskrivelser

Postbeskrivelser fremstår i IOF-symboler og er printet på kortsiden.

Der findes løse postbeskrivelser til alle klasser ved start. Løse beskrivelser skal placeres i holder, så de ikke mistes under løbet.

Start

Alle baner excl. børnebane starter fra samme start. Første start er kl. 09.30.

Løbere i A-klasserne (Individuel start) træder ind i første boks ved start 4 min. før starttid. De løse beskrivelser forefindes i anden minutboks. Løbskortet udleveres i startøjeblikket. På de lette baner udleveres løbskortet dog 2 minutter før start.

Andre forhåndstilmeldte løbere og tilmeldte på dagen (Fri start) ("Put and

 Run") skal selv gå ind i startboksen under startpersonellets vejledning.

Start skal ske i tidsrummet kl. 09.30 - 11.30.

For sent startende henvender sig til startpersonellet og skal følge deres anvisninger.

Mål

Maxtiden er 2,5 timer.

Enhver løber, der er startet, skal melde sig ved mål.

Løbskortet inddrages ikke efter passage af mål.

Det skal dog understreges, at det i henhold til §2.7 i Reglement 2009 (Fairness) ikke er "tilladt en deltager at give andre deltagere, som endnu ikke er startet, information om løbsområdet, kortet, poster eller delstræk".

Der er væske efter passage af  mål i form af vand og saftevand.

Overtrækstøj

Der er ingen transport af overtrækstøj.

Præmier

Der vil være præmier til de to første i klasserne D -10, H -10, D -12, H -12,

D -14, H -14, D -16 og H -16 samt til vinderen i klasserne D -10B, H -10B, D -12B, H -12B, D -14B, H -14B, D -16B, H -16B, D -16AK og H -16AK. 

Præmier overrækkes på Stævnepladsen tidligst muligt.

Ordensregler

Området Allerød Sø/Kattehale Mose, hvori stævnepladsen er beliggende, er naturfredet. Der må således ikke på pladsen udøves nogen form for støjende adfærd, og opsatte skilte med anvisning af, hvor ophold må ske, skal respekteres.

Resultatformidling

På Stævnepladsen samt på løbets hjemmeside:

http://www.brclausen.dk/dsr/2009stif.htm.

Tilmelding på dagen

Tilmelding og kortsalg sker på Stævnepladsen i tidsrummet kl. 9.00 -11.00 med start i tidsrummet 09.30 - 11.30.

Startafgift er 30 kr. for løbere til og med 17 år, 50 kr. for løbere fra 18 - 20 år incl., 80 kr. for løbere fra 21 - 74 år incl. og 60 kr. for løbere fra 75 - 100 år ved anvendelse af egen brik.

En SportIdentbrik kan lejes for 15 kr. pr. løber.

Skygning

Skygning er tilladt i henhold til § 2.6 i Reglement 2009.

Børnebane

Tilmelding sker ved start til Børnebanen i tidsrummet 9.30 - 12.00. Start og mål for banen findes i umiddelbar nærhed af Stævnepladsen. Følg de opsatte skilte.

Kort: Farveprint af O-kort, 1:5.000. Deltagelse på Børnebanen er gratis. Alle gennemførende modtager et stk. chokolade e.l.

Dommer

Birthe Sondrup, OK73. Træffes på Stævnepladsen efter kl. 11.30.

Løbsledelse

Stævneleder

Ole Hørup, DSR´s O-sektion

 

Banelægger

Ronald Clausen, DSR´s O-sektion

 

Stævnekontrollant

Jens Buchardt, Allerød OK

 

Banekontrollant

Claus Wigen, KFIU Orientering

L64_INSTR_01