Udstyr

 

Cykler

Vi kørte på to Focus ATB cykler købt hos Heino Cykler på Østerbro før turen i 2003. Birthes er en ”Red Falls” i damemodel, og Ronalds er en ”Black Falls” i herremodel. Begge cykler har affjedret forgaffel, tysk bøjlestyr, 3 klinger og en 9-krans samt hydrauliske fælgbremser. Begge cykler er monteret med low-rider bagagebærer bagpå, og Ronalds har monteret low-rider bagagebærer foran. Før denne tur monterede vi også low-rider bagagebærer foran på Birthes cykel. Den har tidligere været vanskelig at håndtere på grund af dårlig vægtfordeling. Begge cykler har klick-fix beslag til styrtasken, og begge cykler har baghjul med en høj fælg. Vi efterså klinger, kranse, kæder og pullyhjul og besluttede, at det, selv om det havde kørt turen til Rom, også kunne klare turen til Kirkenes. Erfaringen blev, at det kunne det ikke på Ronalds cykel. Under turen til Rom var alle dæk blevet skiftet til Schwalbe Marathon, som er et meget slidstærkt dæk. Dækket på Birthes baghjul var noget slidt, så det blev skiftet. Dækket på Ronalds forhjul var blevet købt meget sent på turen til Rom. Det blev flyttet til baghjulet.

 

Cykeltasker

Vi havde Ortlieb cykeltasker købt i Dansk Cyklist Forbunds butik før turen i 2003. Birthe har bagtasker med rullelukning og baglommer. Ronald har både fortasker og bagtasker med traditionel lukning. Til denne tur blev der købt Ortlieb fortasker med rullelukning til Birthes cykel. Alle tasker er garanteret vandtætte. Birthe har en styrtaske af ældre dato. Den er ikke vandtæt, så hun har brugt overtrækket fra sin rygsæk til den. Det var heller ikke vandtæt, så det blev erstattet af en solid plastikbærepose. Ronald har en vandtæt Ortlieb styrtaske med kortlomme.

 

Telt

Vi har et Tatonka 3-personers tunneltelt købt i 2005. Vi har erfaret, at teltstængerne kan blive ”trætte” og knække. Vi havde derfor købt en reservestang, og vi havde også to reparationssegmenter. Vi fik brug for det hele. Vi har købt en letvægtspresenning til at lægge under, så bunden skånes mod jord. 

 

Soveposer og liggeunderlag

Vi havde selvoppustelige liggeunderlag. De havde været utætte under turen til Rom, men var begge blevet repareret. Birthes holdt tæt på hele turen. Ronalds viste sig at være utæt, og der blev købt et nyt på turen. Vi var på Island i 2008, og syntes, at vore soveposer var for dårlige, når der blev koldt. Vi var forberedt på. at der kunne blive koldt, så vi havde købt nye dunsoveposer af mærket Warmpeace i Spejdersport, og de var gode. Vi har silkelagenposer til soveposerne. En rigtig god idé. De er lette og øger temperturen i posen et par grader. Vi besluttede, at Birthes fortasker skulle anvendes til soveposerne. Det var det eneste, der var i dem, og det virkede perfekt.

 

Køkkenudstyr og spisegrej

Vi havde et Trangiasæt, som vi tog med. Vi havde et minimum af bestik m.m. Som skærekniv brugte vi Ronalds dolk. Vi havde hver en spiseskål og en drikke-mug. Termoflasken blev flittigt brugt. Vi havde hver en almindelig cykelflaske på ca. ¾ liter foruden 2 halvliters flasker til vand plus det løse undervejs.

 

Tøj

Tøjet blev holdt på et lavt niveau. Vore regnjakker var samtidig vore jakker til koldt vejr. Til køligt vejr havde vi også en fleecejakke. Vi havde dem dog aldrig på, når vi cyklede; det ville blive for varmt. Vi havde hver 2 par cykelbukser med foret skridt. Vi havde ingen sko med. Birthe havde 1 par sandaler og et par klipklappere med, og Ronald havde 1 par sandaler med. Vi var indstillet på våde fødder, hvis det blev regnvejr. Vi fandt ud af i starten af turen, at vi havde brug for tykkere sokker, så de blev købt undervejs. I det koldeste vejr tog Ronald tynde plastikposer uden på sokkerne og så tynde sokker uden på plastikposerne. Det var perfekt; fødderne forblev tørre og varme, og det var kun de tynde sokker, der blev våde. Vi havde kun cykelhandsker med. Det blev for koldt, så vi købte fingerhandsker under vejs. Mængden af tøj var så begrænset, at vi måtte vaske ofte. Vi havde valgt tøjet, så det næsten alt sammen var hurtigttørrende. En enkelt gang vaskede vi i maskine. Alt andet blev klatvasket.

 

Værktøj

Vi havde værktøj med, så vi kunne lave næsten alt incl. afmontere kranskassetten og skifte eger.

 

Kort

Vi skulle køre mest i Sverige, og her anvendte vi 6 hæfter, som beskriver Sverigeleden, og som vi havde købt hos Svenska Cykelsälskapet (e-mail: info@svenska_cykelsalskapet.se). Kortene i hæfterne dækker hele Sverige, også de dele, som leden ikke går igennem. Der var campingpladser på kortet, men det viste sig, at der var campingpladser, som alligevel ikke fandtes, og tilsvarende med vandrerhjem. Der var også en del campingpladser, som ikke var på kortet. Når der var vist pladser, som lå i passende afstand i forhold til en rimelig dagsetape, kørte vi efter dem. Hvis vi ikke fandt dem, prøvede vi lykken, og hvis alt ander glipper, er der jo altid allemannsretten. Kortene over den sydligeste 2/3-del er i målestokken 1:250.000. Over den nordligste del er den 1:400.000, men der er så få veje deroppe, så det er fuldt tilstrækkeligt. De vejede næsten et kilo, så det var planen, at vi ville sende de brugte hæfter hjem. Vi sendte ét hæfte hjem. Det var dyrt. Herfter besluttede vi, at vi kun ville gemme de sider, som vi havde kørt efter, og resten blev smidt ud, efterhånden som det blev uaktuelt.

 

Vi havde et kort over Norge i målestokken 1:1.000.000 fra Hallwag. Det havde vi anvendt på vores biltur til Nordkap for mange år siden. Der er så få veje deroppe, at vi forventede, at det var tilstrækkeligt, og det var det. Der var vist campingpladser på kortet, og de fleste eksisterede.

 

Vi havde et tilsvarende kort over Finland, og det anvendte vi på turen ned gennem Finland og på Åland. Vi kom til at køre meget på store veje, så her ville vi sikkert have været bedre hjulpet med et mere detaljeret kort. Omkring byerne var der informationstavler, som blev studeret flitttigt, og vi anvendte også de ”gratiskort”, som vi fik fat i. Det var blandt andet det, vi kørte efter på Åland. Vi havde gemt de relevante dele af hæfterne med Sverigeleden, så vi kunne anvende dem fra Stockholm og hjem.

nem Finland og på Åland. Vi kom til at køre meget på store veje, så her ville vi sikkert have været bedre hjulpet med et mere detaljeret kort. Omkring byerne var der informationstavler, som blev studeret flitttigt, og vi anvendte også de ”gratiskort”, som vi fik fat i. Det var blandt andet det, vi kørte efter på Åland. Vi havde gemt de relevante dele af hæfterne med Sverigeleden, så vi kunne anvende dem fra Stockholm og hjem.