Foregående
10. juni 2007
Peronne – Etreilers
Efter at have vandret så langt i går havde Dan
tilsyneladende ikke lyst til at stå tidligt op! Kl. 10.30 var han stadig ikke at se nogen steder. Jeg
spekulerede på, om han var gået i byen efter at have slået sit telt op og så
ikke var kommet tilbage…
Men det gav mig lidt tid til at få tørret mit tøj. Hver dag
ved 15-tiden har der været tåge og stor fugtighed i luften resten af dagen. Det
er ikke så godt til camping, men fint vejr at vandre i.
Jeg fik et opkald fra Renée her til morgen. Det er dejligt
at høre en velkendt stemme, og snakkede også med familien. Det var
vidunderligt. J
Efter at Dan var vågnet, møffede vi lidt rundt, drak kaffe
og startede først efter kl. 12. Vi nåede dog at gå 15 km, før vi stoppede ved et
lille pizzeria for at spise. Det sjove var, at pizzeriaet ikke åbnede, før en
time efter vi var ankommet, så vi besluttede at vente, indtil det åbnede. De
lokale tog ingen notits af os, og i området blev alle hunde lukket ud i
forhaven. I en time måtte vi høre på den uophørlige hundeglammen.
Det var ganske fornøjeligt og helt bestemt ventetiden værd, for pizzaen var
pragtfuld!
Efter et par øl vaklede vi endnu 5 km videre ned ad vejen, før
vi så et stykke bar mark, som så ud til at være perfekt til camping. Vores nabo
havde heldigvis ikke noget imod os, så vi slog os ned for natten.
Næste