Foregående

 

11. juli 2007

 

MartignyOrsières

 

Det hastede ikke med at komme i gang her til morgen, eftersom der var en lille chance for at Dan ville dukke op. Jeg er sikker på, at han bliver der et par dage, men man ved aldrig. J Jeg kom endelig af sted ved 11-tiden, og det var en smuk dag. Der er ca. 45 km til St. Bernhardpasset, så hvis jeg kan nå 20-25 km i dag, vil jeg være tilfreds.

 

Jeg kom kun ca. 1 km ned ad vejen, før Dan ringede. Jeg var lige ved stationen, og hans tog skulle til at gå, så jeg sagde, jeg ville vente den halve time, inden han kom. En halv time senere ringede han, og sagde, at han var stået af en station før. Det var kun 3 minutter med tog, og i stedet for at vente på næste tog, sagde han, at han ville gå. En time senere tænkte jeg, det var håbløst og fortsatte. En kilometer senere så jeg ham, hvor sad han og spiste frokost og undrede sig over, hvor jeg blev af. Det viste sig, at han havde sprunget den station, hvor jeg var, over og var stået af på den næste... idiot!!! J

 

Da vi endelig kom i gang, var klokken blevet 14, men vi var stadig ret sikre på, at vi ville nå de 20 km i dag.

 

Så fik vi den idé, at i stedet for at gå i dalen de første 10 km ville vi gå op over bjerget. En fejltagelse af dimensioner! Efter 5 minutter blev vi nødt til tage vores første pause. Latterligt. Vi prøvede at bestige et bjerg ved at zigzagge op ad en næsten lodret sti… og med 20 kg på ryggen! Men vi var stædige og nåede til sidst toppen. Dan var i meget bedre form, end jeg var. Den sved. Det var tid til en øl… Jeg ville gerne kunne sige, at det var sliddet værd, men selv om udsigten var spektakulær, ville jeg ikke gøre det igen med rygsæk på. J

 

Vi gik så et kort stykke vej hen ad bjergkammen, før vi gik lige ned i dalen. Jeg er sikker på, at når jeg ser tilbage på fotoene og videoen, vil det være skønt, men jeg var glad for at være tilbage på en mere jævn vej.

 

Det var en ret let tur til Orsière. I morgen bliver det en vandring på ca. 30 km

 

Dan fik den gode idé at tjekke i klostret for at se, om vi kunne sove der. Uanfægtet af gårsdagens afvisning bankede vi på døren. Pateren havde set os komme gående op ad vejen og ventede os. Sikke en behagelig overraskelse. Skønt! Han tilberedte os et måltid, og vi fik madrasser at sove på.

 

Dan gik for at gøre et telefonopkald, mens jeg gik i bad. Han kom tilbage og sagde, at byen var ’i festhumør’. Han gik for at gøre endnu et telefonopkald, så vi aftalte at mødes på denne ’festlige’ bar, han havde set.

 

Jeg gik ud, men så ikke gnist af liv nogen steder. For mig lignede det en spøgelsesby. Da Dan kom tilbage, var han forbavset over, at han ikke havde set mig i byen. Sikke en turist. Han forsikrer mig om, at der var en bar fuld af mennesker på bytorvet??? J

 

Næste