Foregående

13. juli 2007

 

St. Bernhard – Aosta

 

Jeg blev vækket kl. 7 af børn, der larmede. Det betød, at jeg var klar til afgang kl. 8. Netop som jeg var på vej ud af døren, blev jeg inviteret på morgenmad af kvinden, der drev stedet. Tak. J

 

Turen ned ad bjerget var skøn. Jeg var rigtig glad for, at jeg skulle nedad og ikke opad. Der var en pragtfuld udsigt … Italien ser indtil videre godt ud. J

 

Alt gik fint, indtil jeg nåede en lille landsby midt i ødemarken, hvor jeg blev konfronteret med nogle hunde… Jeg har kun haft et møde med en ondskabsfuld hund, og det endte godt. Det var, da jeg vandrede langs en af kanalerne i Frankrig, hvor en rasende Doberman-lignende hund stod og gøede og spærrede vejen for mig. Jeg vidste først ikke, hvad jeg skulle gøre. Der var ingen vej uden om den, og dens ejere synes ikke at være i nærheden, så jeg sagde til mig selv: ”Hvis du stadig er der, når jeg når hen til dig, skal jeg rive hovedet af dig”. Den fangede tilsyneladende budskabet. Jeg gik tre skridt hen imod den, så vendte den om og stak af…

 

I dag var jeg ikke så heldig. Da jeg gik ind i byen, kom der en bjæffende og knurrende hund hen til mig. Jeg blev ikke specielt bange. Jeg mente, jeg kunne nidstirre den, men da jeg passerede den, kom dens ven rundt om hjørnet for at deltage i løjerne. De omringede mig, og et øjeblik mistede jeg troen på mig selv. De kunne mærke min angst og kom nærmere for at angribe, og lige i det øjeblik, hvor man ved, at man skal kæmpe sig ud af en situation, kom ejeren af den store hund løbende ud af huset og kastede sig over den. De blev overraskede og faldt til ro. Efter at de var blevet skældt ud, kom de over og vi gav hånd og blev gode venner. J Men det fik sandelig adrenalinet rundt i kroppen!

 

Da jeg nåede den næste by, besluttede jeg at indtage mit første italienske måltid. Jeg fik en tallerkenfuld lasagne og en tallerkenfuld kød og kartofler. Alt sammen for €13. Det var godt, og betjeningen var også god.

 

Resten af turen var temmelig pinefuld; det var begyndt at blive rigtig varmt. Du er sikkert træt af at høre på mine beklagelser over regnen og kulden, så fra nu af vil jeg beklage mig over varmen. J

 

Da jeg nåede byen, var jeg solskoldet og udmattet. Turistinformationen sagde, at der ikke var nogen steder i byen, som husede pilgrimme, ej heller et ungdomsherberg. Det billigste sted kostede €20. Det gik jeg hen for at kigge på. Der var ikke flere enkeltværelser tilbage, men jeg var for træt til at gå rundt og lede efter noget andet, så jeg tog et værelse til €35.

 

Jeg tog mit snavsede tøj ned i vaskeriet, og damen bag skranken sagde, at det ville være færdigt om en time. Jeg havde glemt, at tidsopfattelsen er en smule anderledes, jo tættere man er på ækvator, for da jeg kom ned halvanden time senere for at hente tøjet, sagde hun, at det ikke ville være klar før mandag morgen!!! Efter at have diskuteret et stykke tid med hende gik hun med til at få tøjet færdigt til næste morgen.

 

Det var fredag aften, og jeg var opsat på at gå ud og få en drink, men da jeg havde taget et brusebad, gik det op for mig, at jeg kun havde det tøj, jeg gik og stod i… en svedig bluse og shorts. Jeg havde ikke engang et par sokker at tage på! I hvert fald reddede det mig fra at gå på nattesjov. ;)

 

Jeg fandt dog alligevel en skøn lille café, hvor der var en pragtfuld, lyshåret italiensk kvinde med blå øjne, som ikke talte engelsk, og som ikke viste den fjerneste interesse for mig... men det var nu meget skægt alligevel. J Cafémanden gav mig en ’vintur’ rundt i Italien, så det endte med at blive en herlig aften.

 

Næste