Foregående

15. juli 2007

St. Vincent – Cesnola

Jeg var lidt øm i halsen, da jeg vågnede. Jeg håber ikke, jeg er ved at blive syg…

Jeg havde sagt til folk her, at jeg ville starte kl. 6, og da jeg stille sneg mig ud, fik jeg øje på en af kvinderne i køkkenet. Jeg gik ud for at sige farvel og blev glædeligt overrasket over, at hun var stået op for at lave morgenmad til mig. J Hvilke skønne mennesker!

 

Turen var fortryllende med den opgående sol, der oplyste de høje, forrevne bjerge.

 

Det var dog en af de dage, hvor jeg havde meget lidt energi. Jeg følte mig ikke som pilgrim, og for første gang på denne tur følte jeg mig ensom. I Schweiz var der mange mennesker, der talte engelsk, men her taler de kun italiensk og fransk. Det lader til at jeg kan klare mig med mit rudimentære spansk sammen med mit endnu mere rudimentære fransk, men det duer ikke rigtigt til at føre en samtale med. L

 

Det forlød også, at fra den italienske grænse ville vi begynde at møde flere pilgrimme. Det passer ikke. Alle siger nu, at de vil gøre det i august. Vi må vente og se…

 

Den sjoveste hændelse i dag var, da jeg snakkede med en mand i Bard, en middelalderby med et slot fra det 18. århundrede, og det viste sig, at han havde spillet Sigeric i en film. Sigeric var den første, der for mere end 1000 år siden tog på pilgrimstur fra Canterbury til Rom, efter at han var blevet præsteviet. Verden er lille …

 

Jeg klarede de 27 km til den by, jeg stilede efter, og var der kl. 13. Jeg ville finde en netcafé, men der var ikke nogen, så jeg fandt et dejligt sted ved floden og faldt i søvn. Forbløffet vågnede jeg igen kl. 16.30. Jeg havde sovet i 3 timer! Jeg må have trængt til det…

 

Det føltes, som om det var ved at blive køligere, så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne vandre videre. Jeg fik øje på en campingplads 5 km længere nede ad vejen og gik ind for at se, om de havde internet. Det havde de ikke, men de ejede også fabrikken på den anden side af vejen og var så venlige at lade mig bruge internettet der.

 

Jeg tjekkede min e-mail og fandt ud af, at Dan var halvanden dag efter mig, men han sagde, at han ’ville tage den lidt med ro’! Hvis han tager den endnu mere med ro, vil han faktisk ikke komme ud af stedet…måske er det det, han vil. ;)

 

Jeg besluttede at blive her natten over. Det var et godt valg, eftersom damen opgraderede min teltplads til en campingvogn. Jeg var meget tilfreds. J

 

Måltidet på hotellet ved siden var også IMPONERENDE! Jeg har hørt, at portionerne er store, men dette var det første måltid, som jeg ikke var i stand til at spise op. Det bestod af en forret med spaghetti marinara, dernæst kalvekød som hovedret med salat til, og til dessert en ferskensorbet. Jeg vidste, den var gal, da forretten blev serveret på panden. Da jeg prøvede at få spaghettien over på min tallerken, kunne den ikke være der! Der var halvanden tallerkenfuld spaghetti, og det var kun forretten!

 

Om det var det kæmpemåltid eller de par glas vin, jeg fik til, der gjorde det, men da jeg kom tilbage til campingvognen, faldt jeg om som en sten. Jeg var stadig fuldt påklædt, da jeg vågnede igen ved midnat. Temmelig omtåget fandt jeg min sovepose og faldt i søvn igen.

 

Næste