16.
juli 2007
Cesnola – Ivrea
Jeg følte mig meget bedre tilpas her til
morgen, men havde stadig en smule ondt i halsen. Lad os håbe, det er væk til i
morgen…
Jeg forlod campingpladsen kl. 8 og
forventede at gå de 12 km til Ivrea på omkring 2 timer.
Turen var smuk, men det blev tidligere varmt i dag, eftersom jeg forlod
bjergene og deres skygge allerede kl. 8.30. Jeg holdt min første pause kl. 9.30
med 5 km tilbage. Jeg besluttede at prøve at gå på nettet i den by, jeg var i,
men blev igen skuffet. Jeg tilbragte dog næsten en time ved computeren med at
blogge.
Da jeg kom til Ivrea,
var klokken lidt over 11, men jeg kunne ikke finde noget turistkontor nogen
steder. Turistkortene havde det ikke engang indtegnet, og ingen kendte noget
til et turistkontor?? Meget mærkeligt…
Jeg kunne heller ikke finde nogen
internetcafé. Jeg vandrede rundt ca. 3 km, før jeg fandt en. Det var til
gengæld godt! Det kostede €5 i ubegrænset tid, så jeg satte mig ned for hele
dagen. Der var masser af ting, som jeg ville, men ikke havde haft tid til
endnu. Men i dag skulle det være.
Måske har du opdaget, at man kan følge
os på Google. Det var et projekt, jeg har villet
sætte i gang lige siden starten. Jeg er også begyndt at sætte fotos ind og vil
gå tilbage og sætte dem ind. Den anden større ting, jeg har villet gøre, var at
kontakte folk på www.couchsurfing.com.
Hvis du ikke har hørt om det, skulle du tage og prøve det… det er rigtig godt!
Jeg prøvede at kontakte nogle få mennesker i Frankrig uden held, men i dag har
jeg allerede fået et svar. Det er en god måde at komme ud af ’turistboblen’ på,
når man rejser. J
Jeg blev ’sparket ud’ 6½ time senere, da
butikken skulle lukke. Det var tid at finde et sted at sove. Da jeg gik ind i domkirken,
var der et par arbejdere, der var ved at gå. Dem spurgte jeg, og så vidt de
vidste, var der ingen i byen, der modtog pilgrimme; de fleste besøgende boede
på hostellet. At finde det var også noget af et job. Det var ikke et egentligt
hostel. Jeg ved ikke, hvad det var, men der var ingen skilte, der viste hen til
det, og det kostede €35 for et værelse. Jeg tror, jeg camperer vildt i nat.
Det afgjorde det også med hensyn til at
vente på Dan. Jeg havde planlagt at give ham til i morgen eftermiddag at nå til
byen, og jeg kunne imens tilbringe tiden på nettet, men hvis jeg skulle gå ud
af byen for at campere, ville jeg ikke komme tilbage i morgen. Dan måtte
indhente mig en anden gang.
Jeg ville gerne have selskab, men jeg
føler mig en smule fortabt, hvis jeg ikke kommer ret langt på en dag…
I udkanten af byen fik jeg øje på en
kanal, hvor der var en sti ved siden af. Jeg vidste, det ville være perfekt.
Jeg skulle ikke gå langt, før jeg fandt et sted at campere… myggene var
skrækkelige! Jeg er ikke blevet ’spist’ så meget i årevis!