17. juli 2007
Ivrea – Santhia
Jeg elsker at være pilgrim igen! Livet er dejligt. J
Myggene forsvandt i løbet af natten, så jeg havde ikke noget besvær
med at komme tidligt af sted. Heldigvis tjekkede jeg mit kort, før jeg var
kommet alt for langt, eftersom kanalen faktisk ikke fulgte vejen, som jeg
troede den gjorde. Kortet holdt op her, så jeg måtte bide i det sure æble og gå
ca. 1 km tilbage til hovedvejen.
Jeg havde kun gået ca. 5 km, da jeg så en café med et
internet-skilt. De havde lukket, men lod mig sidde ude foran og bruge deres
trådløse netværk gratis. Tak skal I have. J Jeg havde oven
i købet heldet med mig!!! Endelig har jeg nogle senge
at sove i gennem couchsurfing. J De
6½ time på internettet i går gav pote.
Jeg kom ikke af sted igen før kl. 10.30, men jeg ville kun gå ca.
10 km endnu til en sø, hvor jeg mente det ville være godt at holde pause, mens
varmen var på sit højeste. Det var et godt valg. Vandtemperaturen var perfekt,
så jeg fik mig en svømmetur, picnicede, læste og sov
til ud på eftermiddagen. Det var herligt!
Da jeg startede igen kl. 16, var det varmere end nogensinde. Jeg
tænkte over et af hovedpunkterne i buddhismen, som havde ramt noget i mig…
”Vær til stede i nuet”.
Det lyder enkelt, men er ganske hårdt i praksis. Jeg noterede mig,
at da jeg var i hvedemarkerne i Frankrig, drømte jeg om at være i Italien. Da
det regnede, ønskede jeg varme. Da jeg var i Schweiz, længtes jeg efter den
dag, jeg kunne vende tilbage. Og nu, hvor jeg er i Italien, og det er HEDT, kan
jeg ikke vente med at komme ud og bade.
Jeg tror, at når man vælger at leve i et samfund som vores og ikke
i en hule, er det vigtigt at prøve at lære af fortiden og planlægge en smule
for fremtiden. Men det vigtigste er at tilbringe så meget tid som muligt i
”nuet”. Jeg har fundet et godt billede på det. Jeg har et mål, hvor jeg vil gå
til Rom og nogle kortere mål hver dag. Der er tidspunkter, hvor jeg har
dagdrømt om at være ved stranden eller i Rom og har misset en vej. Jeg kan gå
kilometervis i denne tilstand… og vil fortsætte sådan i lang tid, indtil jeg
kommer tilbage til nutiden.
”Kun i nuet kan du være sikker på, at du er på rette vej.”
På trods af varmen kom jeg godt fremad og kom til Santhia ved 19-tiden. Mine couchsurfing-værter
hedder Andrea og Stefani. De var imponerende! Jeg
kunne ikke have ønsket mig venligere og mere generøse værter. De bor i centrum
af byen og gav en omgang pizza og is. Tak skal I have, venner!
Det eneste problem i det her område er myggene. Jeg troede, det
bare var fordi jeg gik langs en kanal i går, men det ser ud til at være et
problem alle steder. Jeg gik ud for at få en øl med Andrea. Hans lokale pub var
lukket, så vi gik ind på en café. Han advarede mig mod at sidde ude. Vi ville
blive angrebet, men jeg var ikke forberedt på den horde af myg, der angreb os.
Mellem 20 og 22 hver aften lever de lokale i frygt. Det er ikke sikkert at gå
på gaden! Jeg tror, jeg har mistet mere blod ved at gå ud og få et glas vin,
end jeg ville have gjort ved at give blod til Røde Kors…
Formidabelt. J