Foregående

2. august 2007

CecinaLumiere

Det var den bedste nats søvn, jeg har fået i lang tid. J

Min mobil løb tør for batterier i går, så jeg havde ikke noget vækkeur, og jeg sov i en park, hvor camping var forbudt. Jeg var en smule bekymret for, om jeg ville sove længe og blive vækket af politiet. Det skete heldigvis ikke. Ved den første lyd af mennesker i skoven, ved 6.30-tiden, var jeg oppe og i gang.

Morgenens vandretur var skøn, men jeg var forbavset over antallet af mennesker, som løb eller gik ned til stranden. Jeg har aldrig set så mange italienere oppe så tidligt… men det var sandsynligvis bare tyske og hollandske turister. ;)

4-5 km nede ad vejen kom jeg ind i endnu et område med campingpladser. Camping må være nationalsporten her. Der er læssevis af campingpladser langs kysten. Og de er alle propfyldte… herligt! Jeg fandt hurtigt en, der havde trådløs netforbindelse, Camping VillageFree Time” i Marina de Bibbina, men jeg blev lidt skuffet over, at de kun havde adgang for en hel dag. Stor var min overraskelse, da jeg hørte, at de kun forlangte €5 for hele dagen… endelig en fornuftig pris!!! Det betød dog, at jeg måtte tvinge mig selv til at forlade stedet ved frokosttid, ellers ville jeg overhovedet ikke komme ud af stedet i dag.

Vejen gik ind i landet, og til sidst fandt jeg nogle toscanske vingårde! Jeg mente, at min indstilling var blevet forbedret i løbet af de sidste par dage, så jeg kunne tillade mig at en smule vinsmagning. ;) Det var dog lidt af en kamp at finde et sted, der var åben. Alle dem, jeg så, havde lukket til frokost, og de, der havde skilte ude med ”åben”, lå alle en kilometer eller mere væk fra vejen… Så da jeg endelig fandt frem til St. Vincenzo, var jeg ikke blot tørstig, men også meget sulten. Det lader til, at mine fire timer på nettet i formiddags virkelig har bragt mig ud af trit med italiensk tidsfornemmelse. Jeg kunne ikke finde en eneste restaurant, der havde åben!!! Det var også et tegn på, at jeg ikke befandt mig på et turiststed, for det var første gang i Italien, at jeg ikke kunne finde et sted at spise.

Heldigvis havde jeg lært lektien fra tidligere og havde noget spiseligt i min rygsæk. J

Efter frokost skulle jeg ikke gå langt, før jeg fandt en vingård, der havde åben. Servitricen, der hed Katrina, var herlig. Hun havde rejst en del og havde studeret sammen med Oshos tilhængere i Indien, så vi havde en masse at snakke om. Jeg prøvede de tre vine, de havde på smagning, og de var gode. Den sidste var fænomenal. Jeg ville købe en flaske, men den kostede €49! Ikke så sært, at den var så god. Jeg valgte en til €16. J Og fordi jeg havde læst Osho, gav Katrina mig en gratis prøvesmagning… Tak, men tys, chefen må ikke få det at vide. ;)

Jeg gik så langt som til Venturina, hvor jeg spiste aftensmad, en dejlig osteravioli. Det er det gode ved at campere hver nat: man har masser af penge at spise for.

Jeg er nu igen i et landbrugsområde, så der er ikke mange gode steder at campere. Da det var ved at blive mørkt, havde jeg stadig ikke fundet et sted, og i stedet for at risikere at blive vækket af en vred bonde, bankede jeg på en dør og spurgte… De viste mig hen til en god eng… sandsynligvis naboens. ;)

Næste