2.
august 2007
Cecina – Lumiere
Det var den bedste nats søvn, jeg har
fået i lang tid. J
Min mobil løb tør for batterier i går,
så jeg havde ikke noget vækkeur, og jeg sov i en park, hvor camping var
forbudt. Jeg var en smule bekymret for, om jeg ville sove længe og blive vækket
af politiet. Det skete heldigvis ikke. Ved den første lyd af mennesker i
skoven, ved 6.30-tiden, var jeg oppe og i gang.
Morgenens vandretur var skøn, men jeg
var forbavset over antallet af mennesker, som løb eller gik ned til stranden.
Jeg har aldrig set så mange italienere oppe så tidligt… men det var
sandsynligvis bare tyske og hollandske turister. ;)
4-5 km nede ad vejen kom jeg ind i endnu
et område med campingpladser. Camping må være nationalsporten her. Der er
læssevis af campingpladser langs kysten. Og de er alle propfyldte… herligt! Jeg
fandt hurtigt en, der havde trådløs netforbindelse,
Camping Village ”Free Time”
i Marina de Bibbina, men jeg blev lidt skuffet over,
at de kun havde adgang for en hel dag. Stor var min overraskelse, da jeg hørte,
at de kun forlangte €5 for hele dagen… endelig en fornuftig pris!!! Det betød dog, at jeg måtte tvinge mig selv til at
forlade stedet ved frokosttid, ellers ville jeg overhovedet ikke komme ud af
stedet i dag.
Vejen gik ind i landet, og til sidst
fandt jeg nogle toscanske vingårde! Jeg mente, at min indstilling var blevet
forbedret i løbet af de sidste par dage, så jeg kunne tillade mig at en smule vinsmagning. ;) Det var dog lidt af en kamp at finde et
sted, der var åben. Alle dem, jeg så, havde lukket til frokost, og de, der
havde skilte ude med ”åben”, lå alle en kilometer eller mere væk fra vejen… Så
da jeg endelig fandt frem til St. Vincenzo, var jeg ikke blot tørstig, men også
meget sulten. Det lader til, at mine fire timer på nettet i formiddags virkelig
har bragt mig ud af trit med italiensk tidsfornemmelse. Jeg kunne ikke finde en
eneste restaurant, der havde åben!!! Det var også et
tegn på, at jeg ikke befandt mig på et turiststed, for det var første gang i
Italien, at jeg ikke kunne finde et sted at spise.
Heldigvis havde jeg lært lektien fra
tidligere og havde noget spiseligt i min rygsæk. J
Efter frokost skulle jeg ikke gå langt,
før jeg fandt en vingård, der havde åben. Servitricen, der hed Katrina, var herlig. Hun havde rejst en del og havde
studeret sammen med Oshos tilhængere i Indien, så vi
havde en masse at snakke om. Jeg prøvede de tre vine, de havde på smagning, og
de var gode. Den sidste var fænomenal. Jeg ville købe en flaske, men den
kostede €49! Ikke så sært, at den var så god. Jeg valgte en til €16. J Og
fordi jeg havde læst Osho, gav Katrina
mig en gratis prøvesmagning… Tak, men tys, chefen må ikke få det at vide. ;)
Jeg gik så langt som til Venturina, hvor jeg spiste aftensmad, en dejlig osteravioli. Det er det gode ved at campere hver nat: man
har masser af penge at spise for.
Jeg er nu igen i et landbrugsområde, så
der er ikke mange gode steder at campere. Da det var ved at blive mørkt, havde
jeg stadig ikke fundet et sted, og i stedet for at risikere at blive vækket af
en vred bonde, bankede jeg på en dør og spurgte… De viste mig hen til en god
eng… sandsynligvis naboens. ;)