24.
juli 2007
Genova
– Sori
Jeg skulle kun gå 16 km i dag, så jeg
sov længe og tog den med ro. Jeg stod op ved 9.30-tiden og fandt endelig et
møntvaskeri!!! Så fik jeg en kop kaffe og gik på
nettet.
Klokken var 11.30, da jeg forlod stedet.
Det eneste, jeg manglede at gøre, før jeg forlod byen, var at tage nogle
billeder af basilikaen tæt ved mit hotel. Jeg var inde i den i går, men der var
gudstjeneste, så jeg kunne ikke komme til at kigge mig omkring. Det var umagen
værd! Kirkerne her er UTROLIGE! Jeg tror ikke, jeg behøver besøge en kirke
igen, når jeg har forladt Italien. ;)
Så slentrede jeg gennem byen og langs
havnefronten mod Sori. En af de ting, jeg har bemærket ved de europæiske
strande, er hvor udbyggede de alle er. Der er tennisbaner, fodboldbaner,
restauranter, hoteller og endda svømmebassiner lige ved siden af havet. Hvis
folk her kommer til Australien, vil de synes, de er tilbage i stenalderen.
Efter at være kommet til Sori havde jeg stadig et par timer at slå ihjel, så jeg tog
mig en svømmetur. Vandtemperaturen var dejlig, meget varmere end jeg havde
forventet og med små bølger. Sjovt. J
Det lykkedes mig at finde endnu en
’privat seng’ at sove i, og min vært denne gang hedder Christian. Han er en sej
fyr og meget afslappet. I aften skal han til en koncert med nogle af sine
venner og har inviteret mig med. Det var rigtig sjovt. Jeg har glemt deres
navne, men de var fra Congo.
Bongospilleren
var en ung muskuløs fyr i en stram, ærmeløs bluse. Han så ud, som om han havde
sviret hele weekenden og gjorde det endnu. Han havde en fluorescerende orange
fløjte, som han blæste i konstant under hele showet, samtidig med at han
hoppede rundt. Der var også to unge perkussionister og to forsangere omkring de
40. Manden så ret vestlig ud, og kvinden var klædt i et typisk afrikansk
blomstret antræk. Så var der to gamle fyre, som kunne have været omkring 70. De
var klædt som i 30’erne og stod som statuer hele aftenen. De spillede på en træboksagtig tingest, som lavede lyde som en synthesizer,
bare med mindre spektrum. Den alvorligste af de to kiggede af og til på
tilhørerne med et misbilligende blik, som om vi alle var uopdragne teenagere.
Det var meget underholdende, men jeg ville gerne høre, hvad han synes om deres bongospiller. J
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive deres musik, men den var ret god. De
fik i hvert fald gang i tilhørerne.
Da det så var tid til et ekstranummer,
var bongospilleren straks tilbage på scenen. Det så
ud, som om han gerne ville spille, så længe der var folk tilstede… faktisk tror
jeg, at hvis jeg kom tilbage i morgen, ville han stadig være der, uanset om der
var tilhørere eller ej. ;)
Langsomt forsvandt de andre i bandet, og
så kom den alvorlige gamle fyr tilbage. Hans performance hele aftenen må have
været et show, for han stillede sig midt på scenen, bandt sin jakke rundt om
livet og begyndte at danse natten væk. Sikke en karl!