Foregående

24. juli 2007

Genova – Sori

Jeg skulle kun gå 16 km i dag, så jeg sov længe og tog den med ro. Jeg stod op ved 9.30-tiden og fandt endelig et møntvaskeri!!! Så fik jeg en kop kaffe og gik på nettet.

Klokken var 11.30, da jeg forlod stedet. Det eneste, jeg manglede at gøre, før jeg forlod byen, var at tage nogle billeder af basilikaen tæt ved mit hotel. Jeg var inde i den i går, men der var gudstjeneste, så jeg kunne ikke komme til at kigge mig omkring. Det var umagen værd! Kirkerne her er UTROLIGE! Jeg tror ikke, jeg behøver besøge en kirke igen, når jeg har forladt Italien. ;)

Så slentrede jeg gennem byen og langs havnefronten mod Sori. En af de ting, jeg har bemærket ved de europæiske strande, er hvor udbyggede de alle er. Der er tennisbaner, fodboldbaner, restauranter, hoteller og endda svømmebassiner lige ved siden af havet. Hvis folk her kommer til Australien, vil de synes, de er tilbage i stenalderen.

Efter at være kommet til Sori havde jeg stadig et par timer at slå ihjel, så jeg tog mig en svømmetur. Vandtemperaturen var dejlig, meget varmere end jeg havde forventet og med små bølger. Sjovt. J

Det lykkedes mig at finde endnu en ’privat seng’ at sove i, og min vært denne gang hedder Christian. Han er en sej fyr og meget afslappet. I aften skal han til en koncert med nogle af sine venner og har inviteret mig med. Det var rigtig sjovt. Jeg har glemt deres navne, men de var fra Congo.

Bongospilleren var en ung muskuløs fyr i en stram, ærmeløs bluse. Han så ud, som om han havde sviret hele weekenden og gjorde det endnu. Han havde en fluorescerende orange fløjte, som han blæste i konstant under hele showet, samtidig med at han hoppede rundt. Der var også to unge perkussionister og to forsangere omkring de 40. Manden så ret vestlig ud, og kvinden var klædt i et typisk afrikansk blomstret antræk. Så var der to gamle fyre, som kunne have været omkring 70. De var klædt som i 30’erne og stod som statuer hele aftenen. De spillede på en træboksagtig tingest, som lavede lyde som en synthesizer, bare med mindre spektrum. Den alvorligste af de to kiggede af og til på tilhørerne med et misbilligende blik, som om vi alle var uopdragne teenagere. Det var meget underholdende, men jeg ville gerne høre, hvad han synes om deres bongospiller. J Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive deres musik, men den var ret god. De fik i hvert fald gang i tilhørerne.

Da det så var tid til et ekstranummer, var bongospilleren straks tilbage på scenen. Det så ud, som om han gerne ville spille, så længe der var folk tilstede… faktisk tror jeg, at hvis jeg kom tilbage i morgen, ville han stadig være der, uanset om der var tilhørere eller ej. ;)

Langsomt forsvandt de andre i bandet, og så kom den alvorlige gamle fyr tilbage. Hans performance hele aftenen må have været et show, for han stillede sig midt på scenen, bandt sin jakke rundt om livet og begyndte at danse natten væk. Sikke en karl!

Næste