Foregående

29. juli 2007

AmegliaViareggio

I dag var en ensom dag med lav energi. Jeg har mødt masser af mennesker, men jeg længes efter kontakt, der varer mere end et par timer. Det er en af ulemperne ved altid at være på farten. ;)

Jeg ville tidligt af sted i dag, men der var noget, jeg skulle ordne på internettet. Desværre virkede den bærbare ikke her, og der var et skilt på døren, som sagde, at internettet ikke ville være åbent før middag.

Kontoret åbnede kl. 9, så eftersom jeg allerede havde købt 3 timer for €10 (det mindste de solgte,), ville jeg vente og se, om de kunne få den bærbare til at fungere. Det kunne de ikke og ville til min skuffelse ikke refundere beløbet. L De sagde, jeg måtte vente til middag. Det var jeg ikke meget for, men tænkte så, at jeg egentlig ikke havde travlt med at komme nogen steder hen, så jeg blev her og brugte tiden til at blive ajour med forskellige ting.

Det var en skøn tur! En 30 km strækning med barer, hoteller, pubber, natklubber og restauranter. Da det var søndag, var der fyldt til bristepunktet. Heldigvis var jeg ikke i særligt selskabeligt humør, ellers tror jeg, det ville have taget mig en uge eller to at komme igennem!

Jeg tog den med ro, standsede ofte, og så under en pause en ekstremt modig lille marrokansk dreng… Han prøve at stille en gadebod op, men havde åbenbart taget en andens sædvanlige plads. Og så kom der fem store sorte fyre fra Vestafrika og bad ham om at flytte. De ville blot have ham til at flytte ca. 10 m til den ene eller den anden side, men det ville han aldeles ikke. Jeg forstod ikke, hvad han sagde, men han skældte dem alle ud og viste med fakter, at han ville skære halsen over på dem. Jeg ved ikke, om jeg var imponeret over hans mod eller hans dumhed, men omsider, efter en halv time, blev de trætte af ham, og en af dem greb ham om halsen og slæbte ham ned til stranden…

Jeg var færdig med et kapitel i min bog og syntes, det var et godt tidspunkt at forlade stedet, så jeg kan desværre ikke fortælle, hvordan det endte, men det har nok ikke været nogen happy end.

Eftersom jeg startede sent, gik det fint med at vandre noget af natten. Det var helt rart til forskel fra gaderne, der myldrede med liv helt til kl. 1. Der var oven i købet en italiensk familie på ferie, der stoppede mig og købte en is til mig. Tak J

Endelig holdt de endeløse rækker af butikker og barer op og endte i en nationalpark, hvor jeg rejste teltet og lagde mig til at sove.

Næste