Foregående

 

29. juni 2007

 

Oiselay-et-GrachauxBesancon

 

Jeg blev vækket af vækkeuret kl. 5.30, men det var hundekoldt, og mine ben gjorde stadig ondt. Jeg skulle i hvert fald ikke op endnu!

 

Jeg endte med at sove til ca. 9, og fordi jeg vidste, at jeg under alle omstændigheder kunne nå at komme til Besancon før frokost, tog jeg mig god tid til at pakke sammen og komme af sted.

 

Mærkeligt… Jeg ville have en kop kaffe, men i de første to byer solgte de kun mad! Utroligt!

 

Det endte med, at fik en kop kaffe på et hotel i Cussey-sur-L’Ognon. Hotelejerne var meget venlige og sagde, at de jævnligt havde pilgrimme, der overnattede. De viste mig også en rute til Besancon, som ville holde mig væk fra hovedvejene.

 

Jeg fulgte deres råd og kom snart til forstæderne. Besancon er en ganske stor by, og det tog mig næsten en time at finde bycentrum. Dan må have været tunet ind, for han ringede, lige som jeg ankom. Han var kun 5 minutter nede ad vejen.

 

Vi besluttede at drikke en øl (min første i omkring 4 dage!), og gik så tilbage til hostellet. Hans fod synes at være helet fint, og han er i meget bedre humør.

 

Da det var fredag aften syntes vi, at vi ville gå i byen, så efter et par værtshusbesøg endte vi med at blive godt lakket til i en af de lokale danseklubber. Herligt!

 

Jeg kom ikke hjem før ved 5-tiden.

 

Næste