30.
juli 2007
Viareggio – Pisa
Jeg tror, mine spisevaner lader meget
tilbage at ønske, for jeg føler mig sløv… jeg tror ikke, jeg får kalorier nok.
Jeg vågnede ved 6-tiden, men forlod ikke
teltet før kl. 10. Jeg havde kun gået 7 km, da jeg så en internetcafé og
besluttede at tjekke min e-mail. Jeg havde kun tænkt at blive der fem minutter,
men to timer senere lukkede de i middagspausen, og jeg blev smidt ud. Jeg tror
ikke, jeg ville have forladt stedet ellers. ;)
Så gik jeg 3 km, før jeg stoppede for at
spise og læse. Snart faldt jeg i søvn, og inden jeg vidste af det, var klokken
17.
Det var en lang flad strækning langs
vejen til Pisa. Det eneste af interesse var nogle bænke i vejsiden. Jeg syntes,
det var mærkeligt, at de forekom med regelmæssige mellemrum, og de var
overhovedet ikke rare at sidde på…
Så blev jeg antastet af en frodig blond
kvinde, som viste sig at være en frodig blond mand, og det gik op for mig, hvad
det drejede sig om. Da hun opdagede, at jeg hverken talte italiensk, fransk
eller spansk, forsøgte hun at forføre mig ved at lave obskøne bevægelser og
slikke sig om munden. Jeg sagde høfligt farvel, men det var nu ret
underholdende. J
Jeg kom til Pisa ved 18.30-tiden og
mødte en albansk pige, som studerer der. Hun viste mig seværdighederne, men
blev så nødt til at gå, da hun havde en anden aftale… Tak, Violta.
J
Jeg var meget imponeret over tårnet!
Billeder yder det ikke rigtig retfærdighed. Efter at have fået taget et billede
af mig lænet op ad tårnet, var der kun en ting at gøre: spise ”en pizza i
Pisa”, så af sted til en restaurant. Jeg blev ikke skuffet; pizzaen var superb.
Jeg kan nu dø som en lykkelig mand, der har ”drukket champagne i Champagne”,
”nydt en cappuccino i Cappucini” og ”spist en pizza i
Pisa”. J
Jeg kunne godt bruge et brusebad, men
jeg havde ikke lyst til at betale for et hotel. Jeg tænkte, at på sådan et
turiststed ville det koste en formue, så hvis der var en campingplads et sted,
ville jeg blive der. Det var der ikke, så jeg camperede ved vejsiden…