Foregående

5. august 2007

Casa di fornoOrbetello Scalo

Jeg stillede vækkeuret tidligt i dag, men da jeg havde drukket for meget vin i går aftes, slukkede jeg for det og faldt i søvn igen. Da jeg vågnede igen kl. 8.30, sov alle de andre endnu, men jeg syntes, jeg måtte hellere tage af sted. Tak skal I have, alle sammen. Næste gang lover jeg at blive til morgenmad. ;)

Efter strabadserne i går ville jeg ikke risikere at fare vild på stierne i nationalparken, så jeg gik fra indkørslen tilbage til hovedvejen. Det var endnu en dejlig tur med skønne udsigter, men jeg havde det ikke så godt.

Jeg spiste morgenmad på en ”Agritourismo”, som er en slags gård, hvor turister kan spise eller sove. Herligt! Jeg fik en stor tallerkenfuld skinke, ost, tomat og brød med hjemmelavet olivenolie og balsamico. Så havde jeg det lidt bedre. Men det varede ikke længe. Yderligere 3 km nede ad vejen måtte jeg stoppe og tage mig en lur.

Da jeg ankom til Fonteblanda fandt jeg heldigvis ud af, at jeg var 10 km nærmere Rom, end jeg troede. Det gik lige op med pausen.J Men det betød stadig, at jeg skulle gå godt til, hvis jeg ville nå til Orbetello, før det blev mørkt. De sidste 20 km gik jeg på en ganske god tid og nåede søen ved Orbetello Scalo ved solnedgang. Det var smukt…

Jeg mente ikke, det var umagen værd at vandre de ekstra 2 km til selve Orbetello, hvis det ville være mørkt, når jeg kom dertil. Jeg tænkte, at jeg ville fortsætte… hvis jeg kunne finde min lommelygte. Jeg gennemsøgte hele min rygsæk, men forgæves. Lygten var tabt. Jeg kiggede mig omkring i tusmørket og fandt et sted bag kirken, hvor jeg camperede.

Jeg krøb ned i soveposen og gæt, hvad jeg fandt…lommelygten! Indersiden af min sovepose må have været det eneste sted, jeg ikke havde tjekket. Selv indersiden af teltet havde jeg undersøgt. Sådan er det altid!

Næste