5.
august 2007
Casa di forno
– Orbetello Scalo
Jeg stillede vækkeuret tidligt i dag,
men da jeg havde drukket for meget vin i går aftes, slukkede jeg for det og
faldt i søvn igen. Da jeg vågnede igen kl. 8.30, sov alle de andre endnu, men
jeg syntes, jeg måtte hellere tage af sted. Tak skal I have, alle sammen. Næste
gang lover jeg at blive til morgenmad. ;)
Efter strabadserne i går ville jeg ikke
risikere at fare vild på stierne i nationalparken, så jeg gik fra indkørslen
tilbage til hovedvejen. Det var endnu en dejlig tur med skønne udsigter, men
jeg havde det ikke så godt.
Jeg spiste morgenmad på en ”Agritourismo”, som er en slags gård, hvor turister kan
spise eller sove. Herligt! Jeg fik en stor tallerkenfuld skinke, ost, tomat og
brød med hjemmelavet olivenolie og balsamico. Så havde jeg det lidt bedre. Men
det varede ikke længe. Yderligere 3 km nede ad vejen måtte jeg stoppe og tage
mig en lur.
Da jeg ankom til Fonteblanda
fandt jeg heldigvis ud af, at jeg var 10 km nærmere Rom, end jeg troede. Det
gik lige op med pausen.J
Men det betød stadig, at jeg skulle gå godt til, hvis jeg ville nå til Orbetello, før det blev mørkt. De sidste 20 km gik jeg på
en ganske god tid og nåede søen ved Orbetello Scalo ved solnedgang. Det var
smukt…
Jeg mente ikke, det var umagen værd at
vandre de ekstra 2 km til selve Orbetello, hvis det
ville være mørkt, når jeg kom dertil. Jeg tænkte, at jeg ville fortsætte… hvis
jeg kunne finde min lommelygte. Jeg gennemsøgte hele min rygsæk, men forgæves.
Lygten var tabt. Jeg kiggede mig omkring i tusmørket og fandt et sted bag
kirken, hvor jeg camperede.
Jeg krøb ned i soveposen og gæt, hvad
jeg fandt…lommelygten!
Indersiden af min sovepose må have været det eneste sted, jeg ikke havde tjekket.
Selv indersiden af teltet havde jeg undersøgt. Sådan er det altid!