Foregående

6. august 2007

Orbetello Scala – Montalto di Castro

Jeg sov rigtigt elendigt i nat!!! Jorden var for hård til at få pløkkene i, så jeg havde blot lagt overteltet løst over teltet. Af og til kom der et vindstød og blæste det af. Hvor hårdt jeg end prøvede, lykkedes det mig ikke at få det ordentligt gjort fast, og jeg vågnede hele tiden op, ved at det var ved at blæse væk…

Kl. 6.30 vågnede jeg med en kløende fornemmelse i mit ene øre. Jeg stak en finger ind i øret, og pludselig eksploderede mit hoved i voldsomme vibrationer. Det tog mig et øjeblik at forstå, hvad der skete … jeg havde et insekt i øret. Kræet begyndte at kravle snarere end at flyve, hvilket var en stor lettelse, men det er nu stadig temmelig forstyrrende at have noget kravlende rundt inde i hovedet. Jeg rystede på hovedet, klaskede det, hoppede op og ned, og til sidst opgav insektet sit nye hjem. Gudskelov for det!!! Jeg var begyndt at blive bekymret. Det lader til, at sidste gang jeg prøvede at fastgøre overteltet, havde jeg ladet teltdøren stå åben. Nu havde jeg alt muligt kryb inde i teltet. Meget ubehageligt. L

Efter at have jaget krybet ud var det tid til at gå videre. Jeg havde overvejet at gå til Orbetello her til morgen, men efter i går besluttede jeg, at det skulle ikke være. Jeg ville gå direkte til Rom. J

Jeg ville stoppe og spise morgenmad ca. 6 km nede ad vejen i Ansedonia. Endnu engang førte mit kort mig på afveje, og i udkanten af byen kom jeg ind på en blind vej. Ifølge mit kort skulle vejen være fortsat rundt, så jeg overvejede at hoppe over hegnet, men skiltet ovenover fik mig til at lade være. De eneste ord, jeg forstod, var noget i retning af ”kommando” og ”vagt”. Jeg ville ikke provokere en vagtgruppe og gik tilbage.

Byen begyndte at føles lidt mærkeligt, da jeg fik øje på en bar ved navn ”El Cartello”. Da jeg gik ind for at se, om de havde åben, blev jeg mødt af en mand i camouflagemønstret våddragt… med en bøsse med spyd på! Jeg ville rigtig gerne have optaget ham på video eller bare et billede, men jeg turde ikke…

Det endte med, at der var lukket, så jeg gik et andet sted hen.

Jeg har opdaget, at efter at jeg er kommet til Italien, er jeg næsten holdt op med at drikke øl. Det er simpelt hen for varmt. Jeg er nu begyndt at drikke Sprite, og jeg tror, jeg er ved at blive afhængig. Jeg drikker mellem 3 og 6 liter vand hver dag, så jeg skulle ikke være dehydreret, men jeg føler hele tiden, at jeg har behov for Sprite. Det er meget mærkeligt, eftersom jeg normalt ikke drikker ret meget af den slags. Jeg ved ikke, om der er noget i det, som min krop kræver, eller om det blot er sukkerafhængighed. Jeg tror, jeg vil stoppe med det; det føles ikke rigtigt.

Turen forbi Buranosøen var en skøn tur. Der er et WWF naturpark, så man kan ikke gå ned til søen, men smukt er det. Og så tilbage til hovedvejen.

Jeg kom til Montalto di Castro, lige som det blev mørkt, og overvejede at gå yderligere 10 km til ”100 km til Rom”-skiltet. Men efter at have spist, mente jeg, at det kunne vente til i morgen. Jeg fandt en eng og teltede.

Næste