Foregående

 

6. juni 2007

 

Auchy-au-BoisOlhain

 

Det har været en mærkelig dag i dag. Jeg startede kl. 7:30 fra mit campingsted i det håb at nå Bruay-la-Buissiere før frokost. Jeg ville se, om jeg kunne komme til at tjekke internettet tidligt for at se, om Dan var et eller andet sted.

 

Jeg standsede ved en benzintank lige uden for byen og spurgte, om der var en internetcafé, og kvinden bag skranken var så venlig at lade mig benytte hendes egen. Der var dog ingen besked fra Dan. Jeg tror, han har taget det Easyjet fly til Grækenland, som han har spøgt en del med.

 

Jeg besluttede alligevel at gå ind i byen og drive rundt et stykke tid. Det var et par kilometer væk fra min rute, men jeg havde tid nok. Jeg fandt et posthus for at sende nogle ting hjem. Jeg ville give tingene en uge, og hvis jeg ikke havde brugt dem inden da, kunne jeg sandsynligvis klare mig uden. Jeg fik mig lettet for 4 kg.

 

At sende det hjem var ganske underholdende; det mindede mig om Japan. Jeg gik hen til skranken og sagde, at jeg gerne ville veksle nogle penge og sende mine ting af sted. De sagde, at jeg skulle gå til en anden skranke for at veksle penge. Det gjorde jeg så. Kvinden der viste mig så tilbage til den første skranke og fortsatte med sine egne ting. Jeg fandt ud af, hvad kursen var, og ville nøjes med at veksle £100. Så forsvandt hun, og jeg blev spurgt om min pakke. Jeg forklarede, at jeg ville have den langsomste forsendelsesmåde, pr. æsel ville være perfekt, men efter at have konsulteret computeren sagde de, at pakken var for stor til almindelig post og skulle sendes ekspres???  Jeg spurgte, om jeg kunne dele den i to pakker, hvilket skulle halvere prisen!!! Jeg pakkede så tingene i to pakker, hvorefter de bad om en fransk afsenderadresse. Jeg sagde, at jeg ikke havde nogen, og så sagde de, at pakkerne ikke kunne sendes! Efter 5 minutter og megen diskussion frem og tilbage med cheferne besluttede vi at bruge posthuset som afsenderadresse. Det virkede enkelt nok. Som prikken over i’et sagde de, da jeg ville betale med £100, at jeg skulle sende pakkerne først og så veksle pengene??? Jeg begyndte at blive rigtig forvirret??? Efter at have prøvet på at forklare dem, at det var det jeg havde gjort først, skulle jeg vise mit Mastercard. Sjovt nok, at i det øjeblik det kom på bordet, besluttede de, at pengene godt kunne blive vekslet først??? Jeg troede, at den slags ting kunne skete i Japan…

 

Så mødte jeg en kvinde i informationscentret. Hun var imponerende! Jeg forklarede, at jeg gerne ville finde en campingplads mellem her og Arrass. Der var ingen åben på denne tid af året, men hun sagde, at der var et skønt sted i skoven, som var for grupper og ”landevejsriddere”, som hun så morsomt kaldte mig. Jeg spurgte hende om internet, og da hun ikke vidste, om der var nogen et sted, og hendes egen PC på kontoret var i stykker, inviterede hun mig hjem til sig selv. Tusind tak, Chris.

 

Men stadig ingen Dan …

 

Efter et par timers yderligere vandring kom jeg til hostellet for ”landvejsriddere”. Det lå det mest øde sted og var helt booket op af en lejrskole! Jeg må have set meget bleg ud (klokken var over 19, og jeg havde virkelig glædet mig til et brusebad), for pludselig besluttede de, at de alligevel havde et ledigt værelse i infirmeriet. Det var dejligt. Jeg fik et værelse for mig selv, middag og morgenmad, alt sammen for kun €19.

 

Og så lige før jeg blev sparket ud af internettet, gæt hvem der mailede mig. DAN! Det var også på høje tid, din dovne hund! Han undskyldte sig med ’sin dårlige fod’, men den gode nyhed er, at han kun er 20 km foran mig. Jeg ser ham i morgen. Forhåbentlig er foden ikke alt for dårlig …

 

Næste