8.
august 2007
Civitavecchio – Palo
Det ser ud til, at jeg ikke lærte
lektien godt nok forleden nat…L
Jeg vågnede kl. 4.30 ved, at noget kravlede overalt på mig. Jeg fiskede min
lommelygte frem, og ganske rigtigt, jeg havde glemt at lukke teltet helt tæt,
og en hær af myrer var flyttet ind… De var dog små og bed ikke, så jeg rullede
mig sammen i soveposen og sov videre. J
Jeg har ikke fået et bad eller en
svømmetur i tre dage og var dækket af et tykt lag snavs. I min sovepose blev
det hurtigt til mudder! Det var en meget ubehagelig følelse at vågne op igen
kl. 5.30… meget klistret.
Og så måtte jeg se at komme af med
myrerne. Jeg pakkede alt ud og rystede det grundigt. Ikke lige hvad jeg havde
lyst til tidligt om morgenen! Men det var en skøn solopgang, og temperaturen
var perfekt, så det gik rask fremad inden morgenmad.
Jeg har ikke været i stand til at finde
et ordentligt kort over området, fordi det er ferietid og alt er udsolgt. Det
er ikke noget problem for turen; herfra kan jeg dårligt fare vild (bank under
bordet), men det ville være rart at kunne planlægge, hvor jeg vil sove, og
finde ud af, nøjagtigt hvor langt der er til Vatikanet.
Jeg så et skilt til et turistkontor og
fulgte det til et sted, der hedder Santa Severa. Der
er en gammelt slot der, men ikke meget at se. Da jeg spurgte efter et kort,
havde de et, som kun dækkede ca. 300 m længere. L Der var dog markeret nogle
ruiner på det. Jeg spurgte, hvad det var, og manden sagde: ”Du kan måske få dem
at se, hvis du går ind ved siden af og spørger manden der. Hvis han er i humør
til det, lukker han dig ind, ellers…”.
Så trak han på skuldrene. J
Italienere er skønne!
Jeg gik ind ved siden af, og heldigvis
var manden i godt humør. Han inviterede mig straks ind og gav mig en privat
rundvisning i museet. Jeg må indrømme, at det gjorde det noget mere
interessant… selv om det var på italiensk. Det var et af de rareste museer, jeg
har besøgt. ;) Så gik vi ned for at se ruinerne, men
der var ikke meget tilbage. Kun fundamenterne, men alligevel godt at se.
Ved 16-tiden besluttede jeg at stoppe i
den lille by Palo. Dermed var der 40-50 km tilbage
til de to sidste dage. Alt for let. J
Jeg fandt et kommunalt herberg, og selv
om de ikke havde værelser til pilgrimme, lod Mario, som var vicevært, mig telte
i baggården. Det bedste af det hele var, at jeg kunne få et brusebad!!! Der var kun koldt vand, men hvad pokker… det var skønt!
Vi havde dog en lille misforståelse… Han
talte ikke engelsk, og jeg troede, han ville prøve mine solbriller; han
spurgte, om han måtte få dem. J
Jeg lånte ham dem, og han blev noget forbavset, da jeg bad om at få dem
tilbage, da han skulle til at gå… Meget underholdende. J
Heldigvis bar han ikke nag, eftersom han
senere kom ud til med en KÆMPE tallerkenfuld polenta.
Jeg var inde i teltet og så en film, som
Mario var sikker på var porno, da han kom med maden. Jeg må indrømme, at det ville ikke være helt usandsynligt, at en pornofilm
tilfældigt kunne finde vej til min computer, så det var heldigt, at det ikke
var porno, for Mario syntes lige, at han ville tjekke det. J
Han gik ikke, før jeg havde spist op.
Jeg prøvede at stoppe et par gange, men uden held. Jeg SKULLE spise det hele!
Jeg kom til et punkt, hvor jeg tænkte på at putte nogle mundfulde under tungen,
for jeg var sikker på, at jeg ville sprække. Det gjorde jeg heldigvis ikke, men
jeg følte mig ikke godt tilpas… måske bar Mario alligevel nag på grund af
solbrillerne. J