Foregående

23. august 2007

Tak skal I have, alle sammen J

Nu er det tid at sætte støvlerne på hylden og holde en lille ferie fra pilgrimstilværelsen…

I de forgangne par uger har jeg opdaget, at jeg er blevet noget selvoptaget som følge af, at jeg har været så meget alene. Jeg tror, at min evne til socialt samvær har taget en smule skade, og jeg tror også, at nogle af mine seneste e-mails viser dette.

Så nu vil jeg prøve at komme tilbage til den ”virkelige verden”. J

Jeg vil gerne takke alle, der har fulgt med i min rejse. I er skønne! Jeg kan ikke sige, hvor meget det har betydet for mig at vide, at jeg ikke har vandret alene.

For jer, som gerne vil følge min rejse til Jerusalem, vil jeg jævnligt opdatere denne blog og holde jer informeret. Jeg opretter også en webside: www.partypilgrims.com

Peterskirken var virkelig imponerende, et af de mest betagende bygningsværker, jeg nogensinde har set. Men jeg prøvede på ikke at kigge, for jeg skal møde en ven i aften, som er kommet til Rom udelukkende for at vise mig Peterskirken i morgen… så vi vil ikke sige til hende, at jeg allerede har kigget. ;)

Ingen vidste rigtigt, hvor det kontor, som jeg skulle finde, lå, men til sidst fandt jeg det.

Til alle, som gør denne pilgrimsfærd: Efter at du er gået ind i kirken, skal du gå til venstre, indtil du kommer til indgangen til museet. Gå til museets billetluge, og lige før du kommer til den, er der til venstre en afspærret passage med en vagt. Sig til vagten, at du ønsker et Vatikan-stempel eller ”Vatican timbro”, og han vil føre dig til kontoret.

Jeg har hørt, at nogle får deres ”testimonium” på selve dagen, men jeg blev bedt om at komme med en kopi af mit pilgrimspas, og så ville de sende det til mig. Så hvis du medbringer en kopi af pilgrimspasset første gang, kan du spare en ekstra tur derhen.

Tak fordi I har delt mine oplevelser med mig. Jeg glæder mig til at se jer alle igen til resten af pilgrimsfærden om ikke så lang tid…

Det var alt… for denne gang. J