Mange har spurgt, hvad vi har oplevet på denne lange tur. Det kan vi ikke givet et enkelt og kort svar på.
Det er er stor oplevelse at tage imod en stor udfordring og at gennemføre den. Birthe havde aldrig ført budt sig selv en så stor fysisk udfordring, og oplevelsen ved at gennemføre det både i længden og i højden var fantastisk. Birthe fik for alvor flyttet nogle grænser. Hun vidste jo ikke på forhånd, om hun var i stand til at gennemføre turen. Ronald havde udsat sig for mange og store fysiske udfordringer tidligere, så han følte ikke på samme måde, at der blev flyttet grænser.
Vi havde reserveret 3 måneder til turen. Vi havde fra starten anset det for at være rigeligt, og vi erkendte allerede efter den første uge, at det var det. Det betød, at vi følte, at tiden mistede sin betydning. Vi prøvede på at holde styr på, hvornår det var søndag. Dette var alene af hensyn til indkøbsmuligheder. Vi følte os fuldstændig frigjorte fra det normale daglige liv med alle dagligdags gøremål og pligter. Vi levede fuldstændig i vores projekt, som var at bringe os selv til Santiago. Vi hørte og så ingen nyheder, og vi savnede det ikke. For Ronald var det en fantastisk modpol til det daglige liv, som ofte er i et ret højt tempo.
I Danmark, Tyskland, Belgien og Frankrig ville vi primært overnatte på campingpladser. Hvis dette ikke var muligt, ville vi vælge vandrerhjem, og hvis dette heller ikke var muligt, ville vi vælge andre former for overnatning. Vi overnattede kun på campingpladser. Der er ingen byer med et vandrerhjem, hvor der ikke også er en campingplads. Vi var kun en enkelt gang ved at vælge anden overnatning, men så fandt vi alligevel en campingplads, før vi fandt den anden mulighed. Vejret var med os. Vi opnåede aldrig at slå teltet op i rigtigt regnvejr, og teltet nåede altid at blive tørt en gang i døgnet, enten inden det blev pakket, eller efter det var blevet rejst. På den del af turen følte vi os mest frie og måske mest som pilgrimme. Vi måtte hver dag vælge vores rute, så vi havde udsigt til at nå til en campingplads, og vi skulle også overveje, at det skulle være muligt at finde en passende strækning dagen efter. Vi ændrede vore planer mange gange, for nogle dage gik det hurtigere end forventet og andre dage langsommere. Nogle dage måtte etapen forlænges, og andre dage måtte den forkortes. Vi sagde hele tiden til os selv, at vi skulle ikke planlægge for lange etaper, men bevidstheden om det fjerne mål trak i den anden retning: Vi skulle jo også fremad!
Vi vidste ikke, hvordan det ville være at cykle i de forskellige lande i Europa. Hvordan det opleves at være cyklist er bestemt af de fysiske forhold for cyklister, den øvrige trafik, og ikke mindst indbyggerne i landene.
Danmark er et udmærket cykelland. Der er mange cykelstier, og det er muligt at finde mindre veje, når der ikke er cykelstier. Færdselsreglerne er meget stive. Man må ikke cykle på fortovet, selv om der på det nærmeste ikke er nogen fodgængere, og der er mange biler på vejen. Den øvrige trafik er ikke for stor, og de fleste bilister kører nogenlunde fornuftigt. Bilisterne er ikke ret gode til at vise hensyn, hvis det betyder, at de skal tage farten af bilen og ikke overhale cyklisterne, hvor der er for dårligt udsyn og for lidt plads.
Tyskland er et fantastisk cykelland. Der er utroligt mange godt skiltede cykelruter, og der er mange små veje med kun lidt trafik og ofte med cykelstier. Mange cykelruter er specielt anlagt til cykelrute. Normalt er belægningen grus, men god. Der er en del trafik, men bilisterne er ubetinget hensynsfulde. Man oplever aldrig, at man bliver hasarderet overhalet af en bil op ad en bakke. I byerne cykler man normalt på fortovet, hvis der ikke er cykelsti, og man cykler i begge retninger i begge sider, så man ikke er nødt til at krydse vejen unødigt. Et helt kapitel for sig selv er tyskernes hjælpsomhed. Hvis man spørger om vej, er de umiddelbart imødekommende. Hvis man står ved et vejkryds og studerer kort, kommer folk ofte uopfordret hen og spørger, om de kan hjælpe. Når man cykler, hilser folk på en, når man kører forbi hinanden, og det gælder både børn og voksne.
I Belgien er der ikke plads til cyklister; der er hverken cykelstier eller nødspor. Biltrafikken er tæt, og bilisterne kører hurtigt og tæt op ad én. De viser ingen hensyn, og så føles det, som om belgierne ser igennem en. Det er nærmest, som om man ikke eksisterer.
I Frankrig var der ikke cykelstier, før vi kom til Aquitaine, men der var mange små veje uden ret meget trafik. Generelt var vejskiltningen meget god. Det var præcis de samme byer, der var nævnt på vejskiltene, som var nævnt på kortene. Der var andre småbyer, og der var byskilt ved dem, men vejskiltene viste ikke til dem, og de var ikke nævnt på kortet. Det gjorde det let at finde vej. Franskmændene hilser meget, og de er meget hjælpsomme, hvis man spørger, og de forsøger at forstå og forklare, også selv om der er sprogproblemer. Dette er mest udpræget i det nordlige Frankrig, knap så meget sydpå. Biltrafikken er nogle steder tæt, men bilisterne viser noget hensyn. I Aquitaine er der cykelrute. Det er et helt fantastisk cykelområde.
I Spanien var der ikke cykelstier, og vi fandt ikke mange små veje, som vi kunne følge. Til gengæld var der ofte brede nødspor i siderne af vejen, som man kunne cykle på. Nogle steder løb caminoen ved siden af vejen, og man kunne cykle på den. I Spanien var vi en del af den horde at pilgrimme, der var på vej til Santiago, og det var overraskende, at beboerne langs ruten alligevel var så hjælpsomme, som de var. Vi havde forventet, at de måtte være trætte af alle de mennesker, der trampede forbi dem. Vi fandt bilisterne nogenlunde hensynsfulde.
Det var interessant at opleve, hvor forskelligt beboerne i de forskellige lande opfører sig. Den fysiske grænse mellem landene er nærmest udvisket, men man mærker straks, at man er i et andet land. Kontrasten var størst mellem tyskerne og belgierne og mellem franskmændene og spaniolerne.
Der er meget landbrugsland i Europa. Vi havde nok på forhånd forventet, at Tyskland ville være industriområder, men vores vejvalg gjorde, at vores indtryk af Tyskland er marker og kanaler. Indtrykket af Belgien er bløde bjerge med skov. Indtrykket af Frankrig er frodigt landbrugsland, som er meget stort. Og så er skovområdet langs Atlanterhavet enormt. Spanien er bjergrigt med fattigt landbrug. Vi har fået et indtryk af, hvordan en del af Europa ser ud.
Det var en oplevelse at være på caminoen og være sammen med alle de andre pilgrimme. På caminoen var ruten beskrevet, så vi skulle ikke i nogen videre udtrækning selv planlægge vores rute. Vi skulle blot vælge, hvor langt vi ville eller kunne køre den enkelte dag. På denne måde var det mere enkelt end i de andre lande. Vi havde været undervejs i lang tid, men vi følte, at vi havde det lettere end mange af vandrerne. Vi er overbeviste om, at det er mest fornuftigt at gøre turen på cykel, hvis man vil gøre den hele vejen ved egen kraft. Der var mange dårlige ben, og vi mener, at det er urimeligt at ødelægge sig selv.
Vi havde for meget tøj med, selv om vi syntes, vi havde været kritiske, inden vi startede. Vi var også for bange for, at det skulle blive koldt, så der var noget varmt tøj, som vi aldrig fik brug for. Vi sendte det hjem undervejs. Det ville vi også have gjort, selv om vejret havde været dårligere. Når man alligevel skal vaske tøj jævnligt, behøver man ikke så meget af det.
Vi startede med kort over det meste af det land, vi skulle igennem, men der var nogle huller. Vi erkendte, at man skal have kort over alle de områder, man skal igennem, og man skal ikke forvente, at man kan købe dem, lige når man har brug for dem. Man kan næsten altid købe et kort over det område, man er i, men man har jo brug for kortet for at finde ind i området.
Det var meget negativt, at Ronalds baghjul ikke holdt. Det var årsag til mange bekymringer, og vi frygtede faktisk, at det kunne have stoppet turen. Vi har snakket sagen igennem med Heino, og de havde aldrig været ude for det før, men der har så været et par tilfælde efterfølgende. De føler sig ikke skyldige, men har accepteret deres ansvar. Heino laver et nyt hjul, som nok skal holde, og yder derudover en passende godtgørelse.
Vi havde frygtet, at vi kunne blive ramt af sygdom undervejs, og at Birthes fod ville volde kvaler eller hendes astma bryde ud. Vi var forberedt på, at det kunne blive nødvendigt med overliggerdage, hvor vi kunne komme os. Birthe fik ondt i foden nogle gange, men det var aldrig så slemt, at det nødvendiggjorde overliggerdage, og det var kun i Orleans, det var så slemt, at vi følte, at turen var truet. Birthe havde en nat og en formiddag med lidt dårlig mave, men alligevel kørte vi et lille stykke vej den dag. Ronald døjede med nogle bumser i mellemkødet, men det blev aldrig så slemt, at han ikke kunne sidde på sadlen. Vi føler, at det alt i alt var småting.
Vi kunne godt have tænkt os lidt mere om, da vi skulle hjem. Det gik egentligt ret godt med at finde rejsen hjem. Det var lidt spændende, men det er nok, hvad vi havde forventet. Vi kunne måske have overvejet mulighederne lidt mere hjemmefra. Det var tåbeligt, at vi kom til at betale så dyrt for overvægten. Det ville have været besværligt at sende cyklerne på anden måde, men vi havde ikke tænkt på at pakke det maksimale i vores håndbagage. Den bliver jo normalt ikke vejet med. Havde vi tænkt på det, kunne vi have sendt 26 kg af den anden bagage med posten. Der var jo næsten intet, som vi absolut skulle bruge, når vi kom hjem. Det ville have været meget billigere. I øvrigt har KLM accepteret erstatningsansvaret for de skader, der skete på cyklerne.
Vi føler, at turen var en stor oplevelse. Den har ikke afskrækket os på nogen måde. Tværtimod. Vi har meget mod på at finde et andet langtidsprojekt, som vi kan kaste os ud i. Hvad det skal være, ved vi ikke. Vi er åbne over for alle muligheder, og en dag finder vi sikkert ud af, hvad det skal være. Vi har ikke travlt. Vi følte, at denne tur skulle være nu, inden vi blev for gamle og affældige. Nu tror vi på, at vi har mange år tilbage, hvor vi kan gøre noget tilsvarende.