Fra idé til start
Idéen fødes
Før sommeren 2000 havde vi aldrig hørt om pilgrimsruten til Santiago de Compostela. Denne sommer var vi på ferietur i Pyrenæerne. Vi kørte i bil fra Barcelona til Bilbao, og undervejs gik vi en vandretur cirka hver anden dag. Vi havde en bog med vandreture, og den omtalte, at nogle af turene fulgte en del af ruterne til Santiago. Da vi kom til Roncevalles, så vi en masse vandrere, og det gjorde vi også, da vi kørte mod Pamplona. Vi snakkede om, at det var en spændende tanke at gå på ”caminoen”, men at det ikke var noget for os at gå med bagage på ryggen, men så kom idéen: ”Vi kunne jo gøre det på cykel, men så skulle det være hele vejen hjemmefra til Santiago”.
Idéen modnes
Da vi kom hjem, trængte idéen sig på. Vi begyndte at søge oplysninger om caminoen til Santiago. Vi fandt ud af, at der er en forening af Santiagopilgrimme, og at denne forening har en hjemmeside, som giver en masse oplysninger, samt giver link til mange andre hjemmesider med mange flere oplysninger. Et af de første spørgsmål, som meldte sige var: Hvor langt er der? Svaret er: Cirka 3.500 km. Næste spørgsmål: Vil vi kunne klare det? Vores eget svar: Ja, hvis vi blot har tilstrækkelig tid. For Ronald var der slet ingen tvivl. Han har cyklet mange motionsløb, blandt andet Sjælland rundt 17 gange. Vi har været på mange cykelferier, og dem har Birthe klaret uden problemer, så vi var sikre på, at Birthe også kunne klare det. Vi hørte et radioforedrag med et ægtepar, som havde vandret hele turen. De havde anvendt ca. 5 måneder til turen. Allerede i efteråret 2000 var vi nu pludselig i gang med at prøve på at planlægge en tur fra Kongens Lyngby til Santiago de Compostela. Drivkraften var lysten til at gøre en tur langt ud over, hvad vi havde gjort tidligere. Vi var også tiltrukket at tanken om at gøre en rejse, som mennesker havde gjort i over 1000 år. Vi mente ikke, at vi ville få særlig syndsforladelse ved at gøre turen.
Planen skabes
Vi besluttede, at vi med sikkerhed kunne klare at cykle 50 km om dagen, og så skulle vi have en ugentlig hviledag til at vaske tøj med mere. Ægteparret, som havde gået turen, havde gået cirka 25 km om dagen, og havde også haft en ugentlig hviledag. Hvis vi skulle gøre turen, skulle vi således afsætte 3 måneder til det. Birthe var uden arbejde, og hun besluttede på et tidspunkt, at hun ville gå på efterløn når hun fyldte 60 år. Allerede i efteråret 2000 spurgte Ronald sin arbejdsgiver, om det eventuelt ville være muligt at få fri i 3 måneder på et tidspunkt, og der blev givet tilsagn om, at dette kunne da sikkert godt lade sig gøre. I løbet af foråret 2001 var vi kommet frem til, at hvis vi skulle gøre turen, så ville det være bedst, hvis det blev i sommeren 2003. Dette fik Ronalds arbejdsgiver at vide, og det var ikke noget problem (det var jo først om 2 år).
Den store forhindring
I februar 2002 brækkede Birthe sit højre ben. Det var et tredobbelt brud ved anklen, og foden var vredet fuldstændig af led. Bruddene blev fikseret med skruer i den ene side og med en plade og skruer i den anden side. Foden fungerede meget dårligt i meget lang tid, og genoptræningen var lang og besværlig. Vi vekslede mellem at opgive turen, at udsætte turen, og når det ind imellem gik bedre, fastholdt vi vores plan. På et tidspunkt besluttede vi, at enten så gjorde vi det, eller også opgav vi det. Vi ville ikke udsætte det. Birthe var meget betænkelig, og ind til begyndelsen af 2003 var hun mest stemt for at opgive. Ronald var meget opsat på at gennemføre. I starten af 2003 cyklede Birthe en del, og hun erkendte, at hun ikke fik gener i foden ved at cykle. I slutningen af februar 2003 besluttede vi endeligt at fortsætte med projektet.
Forberedelserne
Vi besluttede, at vi ville kunne vælge mellem flest mulige overnatningsmuligheder på turen gennem Europa. Vi ville derfor have telt, liggeunderlag og soveposer med. Vi anskaffede os også vandrerkort, så vi kunne overnatte på vandrerhjem, hvis dette var muligheden. Vi anskaffede naturligvis også pilgrimspas, så vi kunne overnatte på refugier og herberger på caminoen i Spanien. Vi var indstillet på, at vi også kunne overnatte i Bed & Breakfast, på pensioner og hoteller, hvis dette var muligheden. Vi mente, at vore cykler ikke var egnede til turcykling over en så lang distance og slet ikke til turcykling i bjerge. Den 22. februar 2003 købte vi derfor to nye cykler. Dette var den første handling, der beseglede vores beslutning. Den 30. april købte vi nye cykeltasker og kort over de fleste af de områder, som vi skulle køre igennem. Nu havde vi investeret i ting, som kun kunne anvendes, hvis vi kom af sted. Vi kontaktede de forskellige landes turistkontorer for at få mest muligt relevant materiale. Vi var ret aktive med hensyn til at træne. Ronald cyklede til fra arbejde, og Birthe kørte næsten dagligt en tur. Birthe nåede op på at have kørt over 1000 km på den nye cykel, inden vi startede. Vi fik en engelsk bog, der beskrev hvordan et engelsk ægtepar havde fulgt caminoen i Spanien. Vi planlagde at følge deres rute gennem Spanien. Vi tænkte i store træk over den vej, vi ville følge gennem Danmark, Tyskland, Belgien og Frankrig. Detaljeret ville vi vælge fra dag til dag under turen. Til sidst besluttede vi at starte Kr. Himmelfartsdag den 29. maj 2003. Dette ville give os yderligere et par dage at råde over inden den 31. august, hvor vi senest skulle være hjemme.