15/7-03

Hola!

Der er ikke mange internet-cafeer der hvor vi kommer, men her i Pamplona var der en. Sidst I hørte fra os var vi i Orleans. Der havde vi en træls uge. Først var Birthes fod dårlig (bedre nu), derefter fik hun et mindre maveonde, som tappede hende for energi. Og Ronalds eger på baghjulet blev ved med at løsne sig; han måtte stramme dem hver aften, og til sidst kom der revner i fælgen. Det endte med, at vi måtte købe et nyt baghjul. Cykelhandleren skulle skaffe det hjem fra en anden by, så det blev en overliggerdag i Richlieu. Det var helt rart. Vi spiste frokost i byen, fik byttet rundt på Birthes dæk og vasket tøj. Vi klarer os med klatvask, og ca. hver 10. dag samler vi sammen til en gang maskinvask på campingpladsen.

Derefter havde vi nogle dage med meget heftige byger og en dag med ekstrem stærk modvind. Men det blev godt igen.

Så satte vi kursen mod Atlanterhavet, sejlede over Gironde til Aquitaine. Der havde vi en dejlig uge, hvor vi cyklede på en skøn cykelrute inde i de store fyrreskove og badede hver dag. Vi sejlede fra Cap Ferret over sundet, en meget besværlig tur i en lille motorbåd, hvor vi skulle tømme cyklerne for bagage midt i folkevrimlen. Men vi kom da over. Vi så Dunes de Pylat, en meget stor og imponerende klit a la Rubjerg Knude, blot meget større. Vi besteg den (104 m) og så solnedgangen fra toppen. Så kom vi til Biarritz, hvor vi med nød og næppe og noget held fandt en campingplads.

Herfra begyndte opstigningen i Pyrenees Atlantiques til St. Jean Pied-de-Port (Sankt Hans ved foden af passet). I går cyklede vi over Pyrenæerne - en ca. 20 km lang og streng tur opad og opad og opad i 5 timer, incl. mange pauser. Men vi klarede det uden at trække andet end igennem indersiden af et par hårnålesving, som kan være meget stejle. Vejret var heldigvis ikke for varmt den dag, vi cyklede faktisk op i en sky og igennem passet i tæt tåge. Vi ankom til Roncevalles på den anden side i en heftig regnbyge.

I dag har det været ulideligt varmt, samtidig med at der en meget stærk, hed søndenvind (scirroco-agtig). Man bør faktisk starte tidligt om morgenen og ikke cykle længere end til ca. kl. 13. Men det har vi ikke kunnet overholde endnu.

Vi bor på en campingplads uden for byen. Vi ville tage bussen ind til byen, men den kom ikke, så vi tog en taxa.

Vores intention om at holde en ugentlig hviledag har vi ikke kunnet overholde. Vi har ikke følt behovet og har heller ikke tålmodighed til det. Vi vil jo videre. Nu vrimler det med vandrende og cyklende pilgrimme. Caminoen slynger sig frem og tilbage over kørevejen.

Vi har nu kørt 2.801 km.

Ikke mere denne gang.

Kærlig hilsen fra Ronaldo og Birthe

PS. Tak for jeres hilsner