Fra idé til start 2007

 

Da vi kom hjem fra vores tur til Santiago de Compostela i 2003, følte vi, at vi havde mod på en tur mere, men vi havde ingen idé om målet. I 2005 cyklede vi en lang tur, hvor vi fulgte en del af Nordsøruten. Vi cyklede mod nord langs Sveriges vestkyst til Strömstad, sejlede til Sandefjord i Norge, og fulgte Norges sydkyst til Kristianssand. Herfra sejlede vi til Hirtshals og fulgte Danmarks vestkyst til Sønderjylland, hvorefter vi tog mod øst over Als, Ærø, Lolland og så hjem. Det var en tur på ca. 1.800 km. Det tog fire uger, men det var noget helt andet. Måske var det ikke langt nok, og vi følte helt klart, at der manglede et defineret mål.

 

I forbindelse med turen til Santiago var vi blevet fanget af pilgrimstanken, og vi har fulgt mange, som har gjort turen til Santiago. Vi har fulgt beretningerne på internettet. Birthe har i den forbindelse oversat to beretninger om vandreturen fra Pyrenæerne til Santiago fra dansk til engelsk. Hvis vi skulle på en pilgrimstur igen, skulle det være til et godt mål. Santiago var prøvet, og vores indtryk er, at den rute nu er endnu mere overrendt, end den var for fire år siden. Et andet mål kunne være Rom, men Alperne var måske for stor en mundfuld? Vi fandt ud af, at der er en engelsk gruppe, som prøver på at få udviklet ruten ”Via Francigena”, som fra gammel tid er gået fra Canterbury i England til Rom. Vores første tanke var, at vi kunne køre ned gennem Tyskland og så fange denne rute. Der også flere beretninger fra denne rute på internettet, og vi faldt særligt over en beretning skrevet af en irsk kvinde, Ann. Hun havde vandret fra Santiago til Rom, og på denne måde måske knyttet vores gamle mål til det eventuelle nye mål. Ann’s beretning har Birthe oversat fra engelsk til dansk.

 

I løbet af 2006 blev vi sikre på, at vores næste mål skulle være Rom, men hvilken rute skulle vi vælge? Vi fik opfattelsen af, at Via Francigena var en ren vandrerute, og vi fandt beskrivelser fra nogle, som havde prøvet at følge ruten på cykel, og det havde været en rædsom oplevelse. En af vore erfaringer fra 2003 var, at Tyskland er et dejligt cykelland, så vi havde forestillet os, at vi skulle cykle mest muligt i Tyskland. På et tidspunkt blev vi opmærksomme på, at der er et EU-projekt, som går ud på at udvikle et antal cykelruter, der går på tværs af landene. En af ruterne går fra Nordkap til Malta. Den går gennem København, og den går gennem Rom. Vi endte med at beslutte, at den rute, som er EuroVelo rute nr. 7, ville vi prøve på at følge fra Rostock til Rom. Vi ville finde vores egen vej til Gedser. Vi besluttede også, at vi formentligt ville cykle hjem fra Rom, eller i det mindste noget af vejen, og her ville vi måske prøve på at følge Via Francigena et stykke, men frem for alt ville vi følge Rhinen et langt stykke. Vi kom ikke længere med vore overvejelser om hjemturen, inden vi startede. Vi besluttede at tage stilling til det, når vi var kommet til Rom.

 

Vores gæt var, at turen ville blive på mellem 5.000 og 6.000 km. Gættet var 2.500 km på udturen, og så noget mere på hjemturen. Vi ville ikke have noget tidspres. I 2003 startede vi Kr. Himmelfartsdag. Det ville vi gøre igen. I 2007 faldt den på den 17. maj. Ronald fik orlov fra arbejde indtil udgangen af august. Det allerseneste tidspunkt, hvor vi skulle være hjemme, blev således den 2. september. Det var grænsen. Det burde også være tid nok. Vi måtte gerne komme hjem tidligere.